Fransk by har fået nok: Klar til at dna-teste hundelorte

En fransk by fået nok af lortet – sådan bogstavelig talt.
Derfor er byen Béziers i det sydlige Frankrig klar til at tage nye – og drastiske midler i brug – for at komme problemet med efterladte hundelorte til livs.
Byens myndigheder har netop indført en ny lov, der foreskriver, at alle hunde i byen skal have et ”genetisk pas”.
Med andre ord skal det være muligt for myndighederne at tage en dna-prøve fra en efterladt hundelort – og på den måde med det samme få identificeret, hvem pruttens ejermand er.
Det skriver The Guardian.
Indtil nu har der været en overgangsordning på tre måneder, hvor hundeejere kunne få annulleret bøden, hvis de ikke har samlet hundens høm-høm op.
Nu vil der så vanke en bøde på 122 euro – svarende til 910 kroner – hvis man ikke samler Bølles bummelum op.