Halvrøget cigar på auktion: Koster over 5000 kroner
LÆS OGSÅ: Nu kan du blive begravet i en "vaskemaskine"
Der er godter for samlerne ved en aktion, som afholdes af Catherine Southon Auctioneers and Valeurs, den 19. juli i London.
Her kan man nemlig erhverve sig genstande fra to tidligere britiske premierministre: En halvrøget Winston Churchill-cigar og en pibe ejet af Harold Wilson.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Churchills cigar blev røget i hans hjem Chartwell, mens han så filmen "Ben Hur". Og der medfølger bidemærker.
Cigaren blev givet af Churchill til Anthony Gundry, som var politibetjent og en del af vagtholdet i Churchills hjem. Gundry spurgte, om han måtte få cigaren som et minde.
Nu er det efterkommere af politibetjenten Gundry, som sætter den halvrøgede cigar til salg. Familien forventer, at den vil indbringe mellem 600 og 800 britiske pund - svarende til mellem 5200 og 6900 danske kroner.
Wilsons træpibe, som han brugte til at slappe af, har en vejlede pris på mellem 300 og 500 britiske pund.
Begge genstande er verificeret.