Har du disse Disney-klassikere i skuffen? Så er du måske "millionær"
”Den Lille Havfrue”. ”Skønheden og Udyret”. ”Løvernes Konge”.
Hvem har ikke både grædt og grinet til én af de herlige Disney-klassikere?
Og hvem har ikke ejet et par – eller flere – af filmene?
Nu håber vi så, at du stadig har et par af filmene i kassen derhjemme. Og der skal være tale om den helt gamle VHS-slags.
For ejer du én eller flere, er der altså en sandsynlighed, at du kan tjene knaster. Mange knaster.
Det skriver Mirror.
For ifølge det verdensomspændende auktionshus eBay forsøges flere af de gamle klassikere at blive solgt for svimlende beløb.
Lige nu er et eksemplar af Disney-hittet ”Løvernes Konge” fra 1994 til salg for 6.600 kroner. Og har du ”Den Lille Havfrue” liggende, er der også penge at hente. Den kan nemlig tilsyneladende sælges for lige knap 3.500 kroner.
Og hvis du ejer et flot eksemplar af ”101 Dalmatinere”, kan der være rigtig mange penge at score! Der er nemlig et eksemplar til salg på eBay til svimlende 34.668,19 kroner!
Skal du score den helt store gevinst, er det dog ikke nok at have et slidt VHS-bånd. De helt dyre er nemlig sjældne - og ofte også uåbnede - eksemplarer.