Viralt15. september 2023

Hjerteskærende: Basse var tæt på at dø - spiste snus på gåturen

Basse kæmper lige nu for sit liv, efter at den unge labrador for næsten en uge siden kom til at spise snus på en gåtur
For en uge siden blev Basse pludselig syg. Den halvanden år gamle hund havde på tragisk vis spist snus. 
For en uge siden blev Basse pludselig syg. Den halvanden år gamle hund havde på tragisk vis spist snus.
 Foto: Privat

Labradorhunden Basse har ifølge sin ejer både krudt i rumpetten og er en ægte vildbasse. Eller det vil sige: Basse plejer at være vild og legesyg.

For den sidste uge har den halvandet år gamle labradorhund, der bor i sønderjyske Stepping, været meget, meget syg.

Og det hele skyldes noget, der slet ikke burde være sket: Basse har nemlig ved et uheld spist snus på sin gåtur.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/377113770_1983973741977049_4886963737929784920_n-copy.jpg
- Det gør sgu ondt. Han er jo kun halvandet år, siger Basses ejer, Stephanie.
 Foto: Privat

Det fortæller Basses ulykkelige ejer, Stephanie, til SE og HØR.

- Lørdag morgen var Basse lige blevet luftet, før jeg tog på arbejde. Senere fik jeg så et opkald fra min kæreste Frank, der sagde, at den var helt galt med Basse, forklarer Stephanie.

Deres hund var pludselig begyndt at kaste op. Han havde også fået dårlig mave og savlede rigtig meget.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/377113507_230012006361371_8632414683005833995_n.jpg
Basse burde løbe rundt i haven og lege. Men grund af en snuspose er labradorhunden lige nu alvorligt syg.
 Foto: Privat

- Det var sådan noget helt slimet noget, og det så bestemt ikke godt ud. Kort efter blev han ukontaktbar, og hans tandkød så også helt forkert ud, siger Stephanie.

Først mistænkte parret, at deres nysgerrige hund havde sat tænderne i en frø. For Basse har et eller andet med frøer. Dyrlægen fejede dog hurtigt den mulighed af vejen.

- Dyrlægen var ikke i tvivl om, at Basse havde spist snus. Alle symptomerne passede på, at han havde spist snusposer, siger Stephanie.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/377122179_3543536842556553_2109179283897614418_n.jpg
Basse savlede voldsomt ud af munden. Desuden kastede han op og havde dårlig mave.
 Foto: Privat

- Han var meget, meget syg, og var vi ikke kommet til dyrlægen med ham der, havde vi formentlig mistet ham samme aften.

Basse skulle straks i intensiv behandling med både drop og medicin. Derfor var han på dyrehospitalet både lørdag og søndag. Desværre måtte de tilbage med Basse om tirsdagen, fordi han igen fik det dårligt.

- Han ville hverken drikke eller spise. Så han skulle have drop. Han lå derude og var så ked af det, og hvis vi forsøgte at gå, forsøgte han at følge efter. Han er så tryghedssøgende, fortæller Stephanie.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/377113770_1983973741977049_4886963737929784920_n-copy.jpg
- Det gør sgu ondt. Han er jo kun halvandet år, siger Basses ejer, Stephanie.
 Foto: Privat

Her – næsten en uge efter – er Basse stadig syg, selv om han heldigvis er i bedring.

Familien har dog endnu ikke fået afklaring på, om Basse skal have medicin resten af livet.

- Vi skal nok forvente, at hans lever har taget permanent skade. Det er hvert fald dyrlægens foreløbige dom. Nu får Basse kvalmestillende, og så skal vi altså regne med, at han nok skal have medicin resten af sit liv på grund af leverskaden, siger Stephanie.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-15/377115231_1013818516412204_5675108694100094052_n-copy.jpg
Basse plejer at fise rundt i naturen og have snuden i alt. Men den sidste uge har han været helt afkræftet og syg.
 Foto: Privat

Den lille familie bor på en hjørnegrund tæt på skolen, og Stephanie og hendes kæreste frygter, at nogle elever har smidt deres snus, som Basse så har spist.

Hun håber derfor, at andre – der læser denne artikel – vil lade være med at smide snus i naturen og på gaden:

- Jeg tror ikke, de er klar over, hvad det har af konsekvenser. Vi har været så tæt på at miste vores elskede Basse. Det har virkelig været frygteligt.

Sponsoreret indhold