Viralt22. august 2023

Hjerteskærende: Her bæres liget af "verdens mest ensomme" spækhugger væk

Fredag døde "verdens mest ensomme spækhugger". For kort tid siden er liget af Lolita så blevet båret væk fra det lille bassin, der i 50 år var hendes hjem
Her bæres liget af Lolita væk. Spækhuggeren døde fredag efter 50 år i fangenskab.
Her bæres liget af Lolita væk. Spækhuggeren døde fredag efter 50 år i fangenskab.
 Foto: WPLG

I 50 år boede hun helt alene i et lille bassin. Hun havde ingen familie. Ingen venner at lege med.

I sidste uge gik hun så bort som ”den mest ensomme spækhugger nogensinde”.

Nu viser hjerteskærende billeder, hvordan liget af Lolita, der også gik under navnet Tokitae, bliver flyttet fra det lille akvarium, hvor altså blev holdt indespærret i et halvt århundrede.

Lolita døde sidste fredag i en alder af 57 år. Spækhuggeren havde i dagene op til udvist tegn på stort ubehag, lød det fra Miami Seaquarium.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-22/13856465c-1920x1430we.jpg
Lolita døde fredag efter at have tilbragt stort set hele sit liv i et lille bassin.
 Foto: Shutterstock

Spækhuggeren nåede derfor aldrig at blive genforenet med det store hav, selv om det var planen, at spækhuggeren skulle slippes fri igen. Planen var, at Lolita skulle slippes ud i naturen igen i et habitat i den nordvestlige del af Stillehavet inden for de kommende to år.

Men det lykkedes desværre aldrig, for fredag i sidste uge døde spækhuggeren så. Dermed nåede den 57-årige spækhugger at tilbringe stort set hele sit liv alene – noget der uden tvivl har været hjerteknusende for spækhuggeren.

Dyrplageri

– Hvad ville du sige til at bo i et badekar hele dit liv?

Sådan lød kritikken, da dokumentaren “Blackfish” udkom i 2013. Den rettede en skarp kritik mod SeaWorld Orlando – og alle andre forlystelsesparker, der holder spækhuggere.

Kritikken gik på, at det var rent og skært dyrplageri at holde de enorme dyr – der kan nå en kampvægt på hele seks tons og en længde på næsten ti meter – i fangenskab.

En anden kritik gik på, at dyrene blev decideret sindssyge og farlige af at blive fanget og holdt indespærret. Det har flere blodige historier da også bevist.

Den 40-årige stjernetræner Dawn Brancheau blev for øjnene af et chokeret publikum dræbt af spækhuggeren Tilikum under et show i februar 2010.

30. november 2006 var Ken Peters minutter fra at drukne, da en af Sea World San Diegos spækhuggere, Kasatka, angreb ham uden varsel.

For spækhuggere er intelligente og ikke mindst sociale væsner, der har brug for en flok og familie for ikke at blive syge. Og i sidste ende – efter 50 år i fangenskab – bukkede Lolita da også under.

Det er endnu uvist, præcis hvilken sygdom Lolita døde af. I løbet af hendes sidste levetid var hendes akvarium blevet opgraderet, så vandet bedre blev filtreret bedre og temperaturen var mere passende.

Hendes pool var blot 24 meter lang, 11 meter bred og 6 meter dyb.

Sponsoreret indhold