Hval fundet død midt i skov: Nu er dødsårsagen afsløret
Henriette Kristensen gjorde i april et opsigtsvækkende fund i en skov i Midtjylland.
På en sti mellem træerne fandt hun et dødt marsvin.
Knap to måneder senere ligger dødsårsagen nu fast, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Konklusionen er, at marsvinet er død en naturlig død efter en hård fødsel, skriver universitet i sin pressemeddelelse.
Universitet, som har forestået obduktionen, kender dog ikke årsagen til den hårde fødsel. Men tilsyneladende har fødslen været så hård, at marsvinets livmoder var blevet skudt ud:
- Den var skudt ud i forbindelse med en fødsel, hvilket har været fatalt for hunmarsvinet efterfølgende. Den udskudte livmor havde tegn på begyndende henfald, og det kan have forårsaget en infektion hos marsvinet sammen med dehydrering og blodtab, siger hvaldyrlæge Aage Kristian Olsen, som stod for obduktionen.
Et af de helt store mysterier står dog stadig ubesvaret hen: Hvordan er marsvinet havnet i skoven – langt fra sit naturlige element?
Ifølge dyrlægen tyder meget dog på, at hvalen blev fjernet fra Binderup Strand ved Kolding 12. april.
- Der findes fotos fra Binderup Strand af et strandet marsvin med identiske karaktertræk. Så vidt vides har ingen meldt sig i forbindelse med årsagen til flytningen af marsvinet fra stranden til skoven, skriver Aarhus Universitet videre i sin pressemeddelelse.