Influencer går viralt med vildt trick: Sådan afslører du utroskab

Knap 11 millioner.
Det er så mange, der i skrivende stund har set et trick på TikTok, hvor man angiveligt kan afsløre, om ens partner har været utro eller ej.
Det er influenceren Daniel Hentschel, der har delt tricket på det sociale medie.
Tricket indebærer, at man anskaffer sig en ny drikkedunk, der gerne må se lidt brugt ud, hvorefter man i al hemmelighed tager den med ud i bilen, næste gang man skal ud og køre med sin bedre halvdel.
Undervejs på køreturen skal man lade som om, man finder drikkedunken under sædet, hvorefter man siger: "Hov, her er din drikkedunk".
Ifølge Daniel Hentschel vil din kærestes reaktion afsløre, hvorvidt han/hun har været dig utro eller ej.
Hvis din kæreste ikke har noget at skjule, vil personen - ifølge influenceren - sige: "Det er ikke min, og jeg ved ikke, hvis det er".
Men hvis din kæreste har været dig utro, vil de angiveligt reagere ved at lade som om, at det er deres drikkedunk, fordi de går ud fra, at den tilhører deres elsker/elskerinde.
SE og HØR har ikke haft muligthed for at teste Daniel Hentschels trick, og influenceren har ikke delt yderligere informationer om sin research, så det vides ikke, hvor gennemarbejdet tricket er, og om det overhovedet virker.
Ikke desto mindre bliver han kaldt genial af en lang række brugere, der har kommenteret den virale video.
- Jeg kan overhovedet ikke se, hvordan det her ikke skulle virke, skriver en for eksempel.
- Den her mand må være tidligere FBI-agent, lyder det fra en anden.
Se influenceren forklare tricket herunder: