Viralt21. juni 2023

Lina er den yngste nogensinde: Blev mor som femårig

Lina Medina gik i puberteten i en helt uhørt alder, hvilket betyder, at hun til dato er den yngste nogensinde til at blive mor. Hun var bare fem år gammel, da hun fødte en søn
5-årige Lina Medina fødte en søn den 14. maj 1939.
5-årige Lina Medina fødte en søn den 14. maj 1939.
 Foto: Bettmann Archive

Historien om Lina Medina er på én gang både forunderlig og foruroligende.

Hun var bare fem år gammel, da hendes mave begyndte at vokse. Hendes forældre frygtede det værste – at det var kræft – og tog hende derfor til lægen.

Lægens svar var dog endnu mere chokerende. Lina var nemlig gravid – blot fem år gammel!

Faktisk vurderede lægen, at pigen på det tidspunkt allerede var syv måneder henne. Og der gik da heller ikke længe, før den femårige pige nedkom med et barn: En lille søn.

Til den dag i dag er Lina den yngste bekræftede mor nogensinde. Men mange vil nok tænke, at historien må være falsk.

Ifølge lægevidenskaben er der dog en ”naturlig” forklaring på, hvordan det kunne ske.

5-årige Lina Medina fødte en søn den 14. maj 1939.
5-årige Lina Medina fødte en søn den 14. maj 1939.
 Foto: Bettmann Archive

Lina Medina havde nemlig en yderst sjælden lidelse, der betød, at hun gik i puberteten i en uhyre tidlig alder. Faktisk formentlig allerede fra hun var ganske spæd. Hendes mor har ifølge Daily Star tidligere udtalt, at datteren fik sin menstruation, da hun var tre år gammel.

Puberteten forklarede dog ikke hele historien, for hvordan var Lina blevet gravid?

Tidlig pubertet

For tidlig pubertet hos piger er:

begyndende udvikling af bryster eller kønsbehåring før 8-årsalderen

eller første menstruation før 10-årsalderen

For tidlig pubertet hos drenge er:

begyndende vækst af testiklerne eller kønsbehåring før 9-årsalderen

Udover den tidlige kønsudvikling giver tidlig pubertet tidlig vækstspurt. Det gør, at sluthøjden som voksen bliver lavere

Oftest finder man ikke årsagen til for tidlig pubertet. Det er dog vigtigt at kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn er gået for tidligt i puberteten

Nogle børn har behov for behandling

Kilde: Sundhed.dk

Den unge pige boede i en afsidesliggende landsby i Andesbjergene med sine forældre. Man frygtede og formodede, at hun var blevet voldtaget og i den forbindelse blevet gravid.

På et tidspunkt blev hendes far mistænkt i sagen. Men der var ikke beviser nok, og derfor blev han aldrig dømt.

Lina fortsatte med at bo et anonymt liv i den afsidesliggende landsby i hele sit liv.

Hendes søn døde, da han var 40 år gammel på grund af en knoglesygdom.

Lina fik senere endnu en søn med sin daværende mand. Om hun stadig er i live i dag, vides ikke. Hvis hun er i live, er hun i dag 89 år.

Sponsoreret indhold