Viralt19. juli 2022

Midt i hedebølge: Her bærer de verdens bedst-beskyttede kop vand

England smelter i disse dage, hvor en intens hedebølge hærger flere dele af landet. Og varmen går hårdt ud over garderne ved Buckingham Palace. Heldigvis får de båret kopper med vand ud
To uniformerede og bevæbnede gardere sørgede for at bringe en kop kølig væske til kollega på vagt.
To uniformerede og bevæbnede gardere sørgede for at bringe en kop kølig væske til kollega på vagt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Englænderne har det varmt i disse dage. Meget varmt.

Men hvor de fleste englændere kan søge ly i skyggen eller indenfor, er der andre, der er knap så heldige.

Garderne ved Buckingham Palace er således nogle af dem, der lider allermest i varmen.

I kølvandet på den livstruende vejrsituation har myndighederne udsendt en såkaldt rød alarm og har erklæret en national nødsituation. Men trods den alvorlige situation skal garderne altså stadig passe deres arbejde.

Iført tunge jakker, lange bukser – og ikke mindst en tung bjørneskindshue – står de helt stille i timevis, mens solen bager ned på dem. Så der er ikke noget at sige til, at de skal have væske. Dog må garderne traditionen tro ikke forlade deres post, mens de står vagt.

Heldigvis er der alligevel hjælp – og kølige drinks – i vente.

Billedet herover viser nemlig øjeblikket, hvor en kop vand bliver båret ud til en tørstende garder. Koppen må formodes at være ”verdens bedst-beskyttede kop vand”, da hele to uniformerede og bevæbnede garder deltog i leveringen af den kølige drik.

Både i går og i dag forventer de britiske myndigheder temperaturer på op mod 40 grader.

En garder får en tiltrængt slurk vand under sin vagt ved Buckingham Palace den 18. juli 2022.
En garder får en tiltrængt slurk vand under sin vagt ved Buckingham Palace den 18. juli 2022.
 Foto: Ritzau Scanpix

Derfor rådes briterne da også til at undgå at opholde sig udenfor, mens hedebølgen raser.

På grund af hedebølgen har det britiske sundhedsagentur UK Health Security Agency

advaret om, at selv sunde og raske mennesker kan blive ramt af ”sygdom og død”.

I kølvandet på den livstruende vejrsituation har myndighederne udsendt en såkaldt rød alarm og har erklæret en national nødsituation. Men trods den alvorlige situation skal garderne altså stadig passe deres arbejde.

Sponsoreret indhold