Mor efterlod ubarmhjertig besked fra tandfeen: Fint eller forkasteligt?!
Mange forældre kender kampen: Hvordan får man de små til at børste tænder?
Er det fortællingen om Karius og Baktus? Er det med truslen om “aldrig mere slik”?
Eller er det i stedet denne taktik?
Tja … du kan jo læse med og vurdere, om du finder metoden fin eller forkastelig?
En mor kreerede således en seddel fra tandfeen, hvor budskabet slet og ret var: “Kun gode tænder får en gave”. Og mon ikke dét kunne få hendes børn til at huske tandbørsten?
Helt konkret stod der følgende på sedlen:
“Er ked af det, men kunne ikke tage din tand, da der var et hul i den, husk at børste dine tænder mere grundigt i fremtiden”.
Efterfølgende delte moren ifølge Mirror sin seddel på Facebook – og her er den naturligvis blevet kommenteret flittigt.
Mens nogle mener, at det er en genial taktik, er der andre, der mener det modsatte. Nogle skriver således, at det er for voldsom en taktik over for et barn.
Nu kan vi passende spørge dig: Hvad mener du? Giv din mening til kende herunder.