Viralt23. maj 2023 (opd. 30. juni 2023)

Så skete det! 26-årige Emma Østergaard har besteget Mount Everest

26-årige Emma Østergaard fra Højbjerg har for kort tid siden nået toppen af Mount Everest - som den yngste danske kvinde nogensinde
Emma Østergaard har nået toppen af verdens højeste bjerg.
Emma Østergaard har nået toppen af verdens højeste bjerg.
 Foto: Jakob Urth / Urth-Adventures og Emma Østergaard / Emma’s Everest

SENESTE: Du kan høre Emma fortælle om turen i podcasten herunder - den er optaget i Danmark efter hendes hjemkomst og frigivet fredag 30. juni 2023

De sidste tre år har hun arbejdet benhårdt på at gøre drømmen til virkelighed. Og nu er det sket!

For kort tid siden nåede Emma Østergaard toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Dermed er den 26-årige kvinde fra Højbjerg den yngste danske kvinde nogensinde til at erobre verdens højeste bjerg.

Helt konkret nåede hun og klatremakkeren Jakob Urth toppen klokken 07:16 i morges.

Her er Emma Østergaard igang med bestigningen af Lobuche East, der rejser sig 6.119 meter over havets overflade. 
Her er Emma Østergaard igang med bestigningen af Lobuche East, der rejser sig 6.119 meter over havets overflade.
 Foto: Jakob Urth / Urth-Adventures

Dyr, dyr, dyr

Turen mod toppen har ingenlunde været billig. De sidste tre år har hun arbejdet benhårdt på at gøre drømmen til virkelighed. Hun har sat universitetsuddannelsen på pause, hun har opsagt sin lejlighed, og hun har solgt alt, hun ejer.

Følg og støt Emma her

Du kan følge Emma på Instagram her.

Du kan støtte Emmas eventyr her.

Du kan følge Emma via hendes hjemmeside her.

Når Emma kommer hjem, vil hun holde foredrag. Man kan booke hende gennem nicolaj@playmakerbooking.dk hos Playmaker Booking & Management.

For eventyret koster penge – mange penge. Emma har blandt andet indkøbt tre dyre soveposer. Den dyreste – som også er den tungeste på tre kilo – har kostet omkring 10.000 kroner.

Emma Østergaard og Jakob Urth er makkerparret, der har nået Mount Everest. De får dog også hjælp af deres sherpaer. 
Emma Østergaard og Jakob Urth er makkerparret, der har nået Mount Everest. De får dog også hjælp af deres sherpaer.
 Foto: Jakob Urth / Urth-Adventures

– Alene Everest koster mere end 600.000 kroner, så hele eventyret har været langt dyrere. Det har krævet hårdt arbejde, har Emma tidligere fortalt til SE og HØR.

Den 26-årige kvinde rejste mod Nepal og Mount Everest i slutningen af marts, og siden da har hun og Jakob Urth forberedt sig på selve turen op ad bjerget.

Vejret kan skifte lynhurtigt i Himalaya. I løbet af ganske kort tid kan solen forsvinde bag et tungt snevejr som her, hvor Emma Østergaard er i gang med at bestige Lobuche East.
Vejret kan skifte lynhurtigt i Himalaya. I løbet af ganske kort tid kan solen forsvinde bag et tungt snevejr som her, hvor Emma Østergaard er i gang med at bestige Lobuche East.
 Foto: Jakob Urth / Urth-Adventures

32 kilo snacks

Foruden ture op og ned ad andre bjerge for at akklimatisere har parret også brugt tid på at hvile og spise inden de begav sig op ad Mount Everest for sidste gang.

– Kroppen er i konstant arbejde, så det er vigtigt at vi får spist og sovet, har Emma tidligere fortalt til SE og HØR.

Hjemmefra har hun blandt andet medbragt 32 kilo ekstra snacks, som de har suppleret med både før, under og efter bestigningen af Mount Everest.

– Det er pølser, ost, marcipan og leverpostej på dåse. Hurtige kalorier, der er lette at få ned, og som giver energi, har Emma tidligere forklaret.

Emma Østergaard bestiger Mount Everest med Jakob Urth, der tidligere har stået på toppen af det 8.848 meter høje bjerg. 
Emma Østergaard bestiger Mount Everest med Jakob Urth, der tidligere har stået på toppen af det 8.848 meter høje bjerg.
 Foto: Emma Østergaard

Følg og støt Emma her

Du kan følge Emma på Instagram her.

Du kan støtte Emmas eventyr her.

Du kan følge Emma via hendes hjemmeside her.

Når Emma kommer hjem, vil hun holde foredrag. Man kan booke hende gennem nicolaj@playmakerbooking.dk hos Playmaker Booking & Management.

Sponsoreret indhold