Viralt2. august 2022

Siamesiske tvillingers hoveder adskilt: Har hængt sammen i årevis

Flere læger fra forskellige dele af verden deltog virtuelt i operationen
Bernardo og Arthur Lima sammen med deres forældre Adriely og Antonio Lima. nbsp;
Bernardo og Arthur Lima er her sammen med deres forældre Adriely og Antonio Lima.
 Foto: Arthur Pereira/AFP/Ritzau Scanpix

Det krævede to et halvt års forberedelse med hjælp fra læger fra forskellige lande, 100 medarbejdere og hele syv operationer, før tvillingerne Bernardo og Arthur Lima på tre år for første gang kunne se hinanden i øjnene, siden de blev født.

Det skriver Metro.

De brasilianske tvillingers hoveder har hængt sammen siden fødslen.

Læger har de seneste år forsøgt at adskille dem, men det har krævet lang tids forberedelse.

Flere virtuelle operationer

Lægerne, der efter en 33 timers lang operation fik tvillingerne adskilt, havde øvet sig ved at lave flere virtuelle operationer, inden de endelig udførte det kirurgiske indgreb på Lima-brødrene.

Operationen foregik i Rio de Janeiro og blev ledet af kirurgen Noor ul Owase Jeelani.

Kirurg Noor ul Owase Jeelani med forældrene og de siamesiske tvilinger.
Kirurg Noor ul Owase Jeelani med forældrene og de siamesiske tvilinger.
 Foto: Gemini Untwined & Instituto Estadual Do Cerebro Paulo Niemeyer/Reuters/Ritzau Scanpix

Og Noor ul Owase Jeelani er forbløffet over resultatet.

– Den succesfulde separation af Bernardo og Arthur er en bemærkelsesværdig præstation af holdet i Rio, siger han.

Mest komplekse separation

Under selve operationen deltog kirurger fra forskellige lande ifølge BBC. Det skete ved, at de med headsets på medvirkede i det samme virtuelle rum og på den måde hjalp de brasilianske læger.

Her ses de lykkelige forældre efter operationen.
Her ses de lykkelige forældre efter operationen.
 Foto: Arthur Pereira/AFP/Ritzau Scanpix

Operationen har blandt andet kunne lade sig gøre med hjælp fra Noor ul Owase Jeelanis organisation Gemini Untwined, der hjælper søskende, der hænger sammen ved hovedet.

Ifølge organisationen er adskillelsen af de brasilianske siamesiske tvillinger en af de mest komplekse separationer, som mange ikke troede var mulig.

Bernardo og Arthur Lima har det efter omstændighederne godt, men skal nu gennem en seks måneder lang genoptræning.

Her ses tvillingerne efter operationen.
Her ses tvillingerne efter operationen.
 Foto: Gemini Untwined & Instituto Estadual Do Cerebro Paulo Niemeyer/Reuters/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold