Viralt1. oktober 2023

Sycamore Gap-træet fældet: Hvad skal der ske med resterne af ikonisk træ?

Efter det ikoniske og elskværdige Sycamore Gap-træ blev fældet af hærværksmænd, står nu ét spørgsmål tilbage: Hvad skal der ske med resterne af det ikoniske træ?
I over 300 år stod Sycamore Gap-træet i landskabet, men ikke mere. Nu er spørgsmålet så, hvad der skal ske med resterne af det ikoniske træ.
I over 300 år stod Sycamore Gap-træet i landskabet, men ikke mere. Nu er spørgsmålet så, hvad der skal ske med resterne af det ikoniske træ.
 Foto: Ritzau Scanpix

I over 300 år stod det majestætisk i det bølgende landskab. Årligt lokkede det tusindvis af nysgerrige til – og i 1991 medvirkede det endda i en vaskeægte Hollywood-basker: "Robin Hood: Den Fredløse”.

Men tidligere på ugen sluttede livet brat for det ikoniske og elskværdige Sycamore Gap-træ i det nordlige England.

Med hjælp fra en motorsav lykkedes det således gerningsmænd at nedlægge træet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-01/20230928-212413-l-1920x1280we.jpg
Det ikoniske træ, som det stod engang.
 Foto: Ritzau Scanpix

I skrivende stund er en 16-årig dreng og en mand i 60’erne anholdt i den spektakulære – og uforståelige – hærværkssag.

Nu står ét spørgsmål så tilbage: Hvad skal der ske med resterne af træet?

Ifølge BBC Breakfast er der tilsyneladende flere mulige scenarier i spil. Enten vil man forsøge at omdanne stedet, hvor det gamle træ stod, til et mindested – eller også vil man slet og ret forsøge at få træet til at vokse sig stor og stærk igen.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-01/20230928-162102-6-1920x1400we.jpg
Træet stod i Northumberland National Park, indtil gerningsmænd tidligere på ugen fældede det.
 Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS/Lee Smith

Eksperter kan nemlig konkludere, at Sycamore Gap-træet var særdeles sundt, da det blev hugget ned. Træets rodnet er tilsyneladende stadig så stærkt, at der sagtens vil kunne vokse et ”nyt” træ ud fra stammen.

I det tilfælde skal englænderne dog ikke regne med at se et lige så majestætisk træ om et par hundrede år. For når træet har fået skåret hele sin krone af, vil der ikke længere vokse ét langt træ op ad den gamle træstub. I stedet vil der formentlig opstå det, der kaldes vanris. Her vil den gamle stub i stedet få utallige nye skud, der skyder opad og i forskellige retninger. Træet vil dermed ikke blive særlig højt.

Det er stadig uvist, hvorfor gerningsmændene valgte at fælde det ikoniske træ.

Sponsoreret indhold