Ufattelig tragedie: Første tur med manden – nu er han forsvundet
Det var hans første krydstogt. Og det var hendes fødselsdagsfejring.
Med andre ord tydede alt på, at Ronnie Peale Jr. og hans hustru Jennilyn Michelle Blosser ville få et uforglemmeligt krydstogt.
Men mandag endte det hele i tragedie, da Ronnie forsvandt som dug for solen.
Det skriver New York Post.
Ifølge den amerikanske kystvagt viser videoovervågning fra krydstogtskibet Carnival Magic, at en "mand lænede sig ud over rælingen og faldt i vandet omkring klokken 04:10".
Man formoder, at personen – der faldt ud over rælingen – er identisk med Ronnie.
Kystvagten overtog kort efter eftersøgningen, mens krydstogtskibet blev bedt om at sejle videre.
Eftersøgningen har dog ikke båret frugt indtil videre.
Krydstogtskibet var på vej fra Norfolk, Virginia til Bahamas, da mandagens tragedie indtraf.