Verdens mest ensomme spækhugger "svømmer hvileløst rundt" i lille bassin
Kiska bor helt alene i et lille bassin. Hun har ingen familie. Ingen venner at lege med.
I stedet svømmer 46-årige Kiska døgnet rundt i hvileløse cirkler og banker apatisk sit hoved mod glasvæggen.
For spækhuggere er intelligente og ikke mindst sociale væsner, der har brug for en flok og familie for ikke at blive syge. Men som den eneste spækhugger i hele Nordamerika lever Kiska helt og aldeles isoleret. Og det har hun gjort de sidste 12 år.
Derfor kæmper dyreaktivister nu en ihærdig kamp for at give Kiska livet tilbage. Håbet er, at spækhuggeren en dag kan blive sat fri igen – formentlig ved Port Hilford Bay i Nova Scotia, der i februar 2020 blev udpeget som et refugium for hvaler og spækhuggere, der har været holdt indespærret.
Ifølge organisationen Whale Sanctuary Project var Kiska en fri spækhugger, indtil hun var tre år gammel i 1979, hvor hun blev fanget og dermed adskilt fra sin familie.
Dyrplageri
– Hvad ville du sige til at bo i et badekar hele dit liv?
Sådan lød kritikken, da dokumentaren “Blackfish” udkom i 2013. Den rettede en skarp kritik mod SeaWorld Orlando – og alle andre forlystelsesparker, der holder spækhuggere.
Kritikken gik på, at det var rent og skært dyrplageri at holde de enorme dyr – der kan nå en kampvægt på hele seks tons og en længde på næsten ti meter – i fangenskab.
En anden kritik gik på, at dyrene blev decideret sindssyge og farlige af at blive fanget og holdt indespærret. Det har flere blodige historier da også bevist.
Den 40-årige stjernetræner Dawn Brancheau blev for øjnene af et chokeret publikum dræbt af spækhuggeren Tilikum under et show i februar 2010.
30. november 2006 var Ken Peters minutter fra at drukne, da en af Sea World San Diegos spækhuggere, Kasatka, angreb ham uden varsel.
De første år boede Kiska i en islandsk dyrepark sammen med fire andre spækhuggere – deriblandt Keiko, der blev verdenskendt i filmen “Befri Willy”.
Senere blev Kiska rykket til den dyrepark i Canada, hvor hun stadig befinder sig i dag. Her har hun ad flere omgange oplevet dyb sorg: Kiska har således mistet alle fem kalve, som hun fødte i fangenskab. Alle døde i en tidlig alder.
Forbudt
Canada vedtog i 2019 en lov, der gør det forbudt at avle og erhverve sig nye spækhuggere.
Dog findes der stadig spækhuggere i fangenskab – deriblandt altså Kiska.
Ifølge Whale Sanctuary Project er det bevist, at spækhuggere – ligesom mennesker – kan udvikle dyb sorg efter at have oplevet noget traumatisk.
Og man må sige, at det er tilfældet for Kiska, der blev frarøvet sin familie, da hun var tre år, mistede alle sine kalve som ung, og de sidste 12 år har levet i et lille bassin uden kontakt til andre artsfæller.
Derfor kæmper Whale Sanctuary Project for at give Kiska et nyt liv. Så sent som i februar i år meddelte borgmesteren i Niagara Falls, at dyreparken kan blive solgt, og at det i den forbindelse er topprioritet at få dyrene sendt videre til egnede steder. Og her har Whale Sanctuary Project altså foreslået, at Kiska skal sættes fri i Port Hilford Bay i Nova Scotia, hvor eksperten vil have mulighed for at følge og hjælpe spækhuggeren på vej til et nyt liv som fri.
Om – eller forhåbentlig hvornår – det sker, er der dog ikke meldt noget ud om.