Video: Gorilla flasher måsen – og vælter internettet!
Zoogæsterne i Riverbanks Zoo i South Carolina fik lidt ekstra for pengene, da de besøgte havens gorillaer.
For her havde én af de majestætiske dyr nemlig lidt ekstra på programmet.
Den majestætiske silverback gorilla ved navn Cenzoo styrtede således hen mod ruden med ét eneste formål: At flashe sin bagdel til de måbende zoogæster.
Tina Flick var én af de heldige, der havde taget opstilling foran gorillaerne, og hun havde også sin mobil tændt. Derfor lykkedes det den amerikanske kvinde at forevige det mærkværdige øjeblik på video.
Klippet lagde hun meget passende på TikTok bagefter, og her er klippet naturligvis gået viralt. Over 64 millioner gange er klippet blevet set.
Der er dog god grund til at tro, at den 180 kilo tunge gorilla ikke viste mås, fordi han følte sig smuk.
I stedet var det formentlig hans måde at vise dominans på.
En såkaldt silverback er en stærk han, normalt over 12 år gammel, der træffer beslutninger omkring flokkens sikkerhed og føde. Desuden leder han og beskytter flokken, hvilket nok var én af årsagerne til, at han flashede sin popo.