Vild udvikling i vuggestue-vanvid: Nu er de sigtet for børnemishandling
De har allerede fået en fyreseddel, og nu risikerer de også at skulle ind og ruske tremmer.
Ja, man må i den grad sige, at fire pædagogers Halloween-prank på en række vuggestuebørn langt fra er lige så sjov for dem længere.
Det var i sidste uge, at der begyndte at florere en video fra vuggestue ved navn Lil' Blessing Childcare i Hamilton, Mississippi.
Her kunne man se en pædogog iført en "Scream"-maske gå rundt og forskrække de rædselsslagne børn, der græder og skriger højlydt.
De resterende pædogoger filmer og ser grinende til.
Men de griner som allerede nævnt nok ikke længere. Ifølge TMZ er de alle fire involverede pædagoger nemlig nu blevet sigtet for børnemishandling.
Se deres prank herunder (artiklen fortsætter under videoen):
Ifølge det amerikanske medie er yderligere to pædagoger også blevet sigtet i sagen.
De var ikke med til at planlægge eller udføre pranken, men de er blevet sigtet for ikke at melde deres kollegaer for mishandling af børn.
Selvom pædogoerne nu er blevet sigtet og risikerer at skulle i fængsel, så er de endnu ikke blevet sagsøgt af børnenes forældre.
Men hvis man kender USA ret, så mon ikke det sker inden længe...
Pædagogen CeeCee, der var iført masken, har allerede undskyldt for episoden. Det gjorde hun i sidste uge, hvor hun sagde følgende:
- Det var ikke for at gøre nogen skade, og det var ikke med ond mening. Jeg er ikke børnemishandler.