En regnvåd novemberaften blev Louise og hendes ufødte søn myrdet

Fredag den 4. november 2016 var en regnvåd gråvejrsdag som alle andre.

Solen forsvandt fra himlen, allerede inden klokken var halv fem, og termometret kunne kun snige sig op på fem grader. Det var med andre ord på vej til at blive rigtig vinter.

Louise Borglit valgte derfor at iføre sig både regnbukser, regnjakke og gummistøvler. Hun ville ikke være gennemblødt, når hun luftede hunden Maggie i Elverparken i Herlev.

Hun blev dog nødt til at tage Martins regntøj på. Louise var gravid i syvende måned, og den store mave gjorde det umuligt for hende at bruge sit eget regntøj.

Derfor lånte hun svogerens. Gummistøvlerne var dog lidt for store, men de var hvert fald bedre end at få våde tæer og fødder.

Louises søster var hjemme og vinkede Louise og hunden Maggie ud af døren.

- Gå nu, hvor det er lyst, lød det formanende fra Louises søster.

Louise kvitterede med et kys på søsterens kind og forsvandt så ud i november-mørket.

Det var sidste gang, at Louise blev set i live.

Kort efter blev den vellidte kvinde fundet i en blodpøl midt i Elverparken.

Hun var dødeligt såret af knivstik, og den dag i dag er det eneste vidne golden retrieveren Maggie, der så Louise blive myrdet.

Politiet aner ikke, hvem der dræbte 32-årige Louise Borglit eller hvorfor.

- Det virker så tilfældigt og meningsløst, fortæller efterforskningsleder Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi i dag til SE og HØR.

Politiet efterforsker stadig sagen. Kniv nummer 47 er lige blevet sendt til tekniske undersøgelser, og politiet får stadig henvendelser fra borgere, der mener at vide noget om sagen.

Men morderen er stadig et sted derude.

SE og HØR genfortæller her historien om det meningsløse og mystiske drab i Elverparken.

Louise Borglit blev bare 32 år. Foto: Privat/Københavns Vestegns Politi

Louise Borglit glæder sig til at gå på barsel, selv om hun også elsker sit arbejde. Den 32-årige kvinde arbejder i Magasins kosmetikafdeling. Hun er en vellidt kollega.

Hun bliver beskrevet som både sjov, nem, glad, åben og ydmyg. Hun er endda blevet kåret til årets kollega i 2015.

I begyndelsen af november 2016 er hun dog snart på vej på barsel, for om halvanden måned vil ”Lille P” komme til verden.

Louise er gravid i syvende måned, og hun venter en lille dreng, som hun lige nu bare kalder "Lille P”.

Louise glæder sig til at blive alenemor, og planen er, at hun skal opfostre den lille fyr i huset, hvor hendes søster Susanne og Susannes mand Martin bor. Familien tæller også Louises to niecer og golden retrieveren Maggie.

Maggie bliver luftet hver aften, efter at familien har spist.

Den skæbnesvangre fredag den 4. november 2016 vil Louise gerne lufte Maggie.

Og da vejret er dårligt, og maven stor, vælger hun at iføre sig svogerens olivengrønne regntøj og de lidt for store blå gummistøvler.

- Gå nu, hvor det er lyst, formaner Louises søster, Susanne.

Louise kvitterer med et kys på søsterens kind og forsvinder så ud i november-mørket. Og det er altså sidste gang, at Louise bliver set i live.

Kort efter klokken 19 finder den 52-årige dækmontør Michael Hudlebusch den livløse kvinde i Elverparken.

Kort forinden er Maggie løbet imod ham i mørket – nærmest som om at hunden vil vise ham noget.

Michael er fulgt efter hunden og frem til et buskads, hvor han opdager den livløse kvinde på jorden.

Hun ligger som et kors med armene spredt ud til siden, husker Michael, der tager fat i kvindens arm. Den er helt slap.

Michael råber til sin veninde, at hun skal ringe 112. Imens begynder han at give kvinden hjertemassage.

Opkaldet til alarmcentralen går igennem præcis klokken 19.14.

Otteårige Maggie er den eneste, der så Louises morder. Foto: Privat/Københavns Vestegns Politi

En sygeplejerske fra alarmcentralen guider Michael i at give hjertemassage, mens han har presset sin mobiltelefon mellem øre og skulder.

- ’Nu tæller du efter mig’ siger sygeplejersken til mig, og så pumper jeg på hendes bryst, indtil jeg udbryder: ’føj’, for det var ligesom at trykke mine hænder ned i et drivvådt og gennemblødt håndklæde. Jeg kigger på mine hænder og opdager … jeg er smurt ind i blod, har Michael efterfølgende fortalt.

Fem minutter senere ankommer ambulanceredderne, der straks klipper Louises olivengrønne regntøj i stykker.

Først her stopper Michael med at give hjertemassage, og redderne tager over.

- Det første, den ene redder siger, er, at der er et stikmærke i den ene brystvorte og et mere nede under hendes ribben, husker han.

Louise Borglit bliver erklæret død få minutter senere.

Hjemme i huset i Herlev aner Susanne ikke uråd – men hun undrer sig.

Det ligner ikke Louise at være væk så længe. Familien sidder i sofaen og ser Disney Sjov. Susanne slår det hele hen med, at det nok ikke er så længe, at Louise har været væk.

Så ringer Susannes telefon. Der er en dame i den anden ende af røret, der vil vide, om hun ejer en golden retriever.

- Det gør jeg, og min søster er ude og gå med den, svarer Susanne.

Hun tænker, at Maggie må været løbet væk, og at hunden nu er blevet fundet af damen i røret.

Men Maggie løber jo aldrig nogen steder, tænker Susanne så.

Noget er galt.

Susanne får en politimand i røret. Han fortæller hende, at hun nok hellere må komme ned i parken, for hendes søster er ilde tilredt.

- Ilde tilredt? Hvad mener han med det?, tænker Susanne, inden hun lynhurtigt kaster sig i noget overtøj og styrter ned i parken.

Der er blå blink, og hun kan se, at hendes søster ligger på jorden. Hun kan også se, at nogen forsøger at give hende hjertemassage.

En politimand hiver fat i hende og placerer hende inde i en af politiets patruljevogne. Han forsøger at berolige Susanne, men hans besked vælter hele hendes verden: Louise er død, og hun er blevet myrdet.

For Susanne bliver alt sort – alt er kaos, og hun husker ikke rigtig, hvad der herefter sker.

For politiet går et kæmpestort eftersøgningsapparat i gang.

Efterforskere fra drabsafdelingen pibler snart frem og sætter et hvidt telt op omkring drabsstedet.

De indsamler spor i det våde græs – og de undersøger hunden Maggie, der som den eneste har set Louises morder.

De løfter liget af Louise op på en båre, hun bliver kørt til obduktion. Politiet leder efter vidner, der måske har set noget.

Det vigtigste vidne i begyndelsen er Michael Hudlebusch – den 52-årige dækmontør, der ser Maggie kommende løbende imod ham, inden at han kort efter finder Louise livløs på jorden.

Det er ham, der ringer 112, og det er ham, der forsøger at redde Louise ved at give hende hjertemassage. Men hverken Michael eller veninden, som han går tur med den novemberaften, ser morderen.

Politiet offentliggjorde billeder af det olivengrønne regntøj og blå gummistøvler, som Louise havde på, da hun blev myrdet. Foto: Københavns Vestegns Politi

Et andet vidne står frem dagen efter. En kvinde har set en mand løbe fra parken omkring gerningstidspunktet – og politiet efterlyser den mystiske mand, som de beskriver som mellem 28 og 30 år. Han var iført mørkt tøj samt både kasket og hætte. Men vigtigst af alt:

Få sekunder før det kvindelige vidne så den mystiske mand, hørte hun to skrig. Umiddelbart efter spottede hun den mystiske mand komme løbende ud af parken. Han stoppede op og løftede armene, nærmest opgivende. Så forsvandt han ind i parken igen.

Hvem denne mand er, er stadig et mysterium.

Den 10. november – seks dage efter drabet – efterlyser politiet et nyt vidne. En tidligere brandmand på 50 år har fortalt andre vidner, at han befandt sig i Elverparken og så Louise og hunden Maggie kort før, at Louise blev myrdet.

Politiet finder hurtigt frem til den 50-årige brandmand. Men han kan ikke kaste mere lys over den bestialske sag.

Politiet offentliggør også billeder af både Maggie og det olivengrønne regntøj, som Louise var iført, da hun mødte sin morder. Håbet er, at flere vidner vil træde frem.

Der er også flere vidner, der kontakter politiet. Men ingen kan bidrage med noget, der giver et gennembrud i sagen. Det kan politiets mange afhøringer af Louises venner, veninder og ekskærester heller ikke.

Louise var vellidt og havde tilsyneladende ingen fjender. Alligevel blev hun offer for en gal mands værk den novemberaften i fjor.

Ingen er anholdt. Ingen er mistænkt. Louises morder er stadig på fri fod her et år efter.

Susanne fortæller i dag til SE og HØR, at det stadig gør ondt at tænke på det uforståelige, der skete den aften. Så ondt, at hun ikke bryder sig om at tale om det.

Denne artikel bygger på artikler fra SE og HØR, BT samt pressemeddelelser udsendt af Københavns Vestegns Politi.