Kendte14. marts 2018

Geniet Stephen Hawking er død: Levede med ALS i 55 år

Videnskabsmanden blev 76 år og fik allerede konstateret sygdommen i 1963
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.7439031k.jpg
 Foto: All Over

Yderst usædvanligt havde videnskabsmanden Stephen Hawking levet med sygdommen ALS i 55 år, da han forleden døde som 76-årig. Det oplyser familiens talsmand ifølge amerikanske medier.

- Han var en stor forsker og en fantastisk mand, hvis arbejde og eftermæle vil leve videre i mange år, lyder det fra atrofysikerens børn Lucy, Robert og Tim.

Hawking var kun 21, da han fik konstateret den frygtelige sygdom ALS.

ALS er en form sklerose, der nedbryder kroppens organer gradvist, indtil man dør af det.

Normalt går der et par år fra man bliver ramt af sygdommen, til amn dør. Og lægerne gav også kun Hawking to år at leve i, da han fik konstateret sygdommen i 1963.

Men Stephen Hawking gjorde alle statistikker til skamme og levede i 55 år med sygdommen, der dog dtasig nedbrød hans organer.

Allerede i 1970 blev han lam fra halsen og ned og var derfor lænket til en kørestol.

15 år senere i 1985 fik han en lungebetændelse, og lægerne måtte skære et hul i halsen til vejrtrækning. Det gjorde, at videnskabsmanden mistede sin evne til at tale.

Han fik dog senere koblet en maskine på ansigtet, som kunne registrere hans bevægelser i kinden og på den måde tyde, hvad han prøvede at sige.

Det gav videnskabsmanden mulighed for at blive ved med at tale om sin forskning.

I 2014 blev Hawking portrætteret i den Oscar-vindende film "The Theory of Everything" med Eddie Redmayne i hovedrollen.

Gennem hele sit liv forsøgte Hawkings at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken, hvilket filmtitlen er en henvisning til.

Sponsoreret indhold