Nye rystende detaljer om hunde der angreb og åd ejer
Hvorfor sprang to hunde pludseligt på deres ejer og bed hende ihjel på grusomste vis?
Dét spørgsmål forsøger både politi, familie og venner at få svar på efter den rystende sag fra Virginia, hvor en 22-årig hundeejer i sidste uge blev fundet lemlæstet i en skov.
Det var Bethany Lynn Stephens far, der fandt liget af hende torsdag i sidste, efter at hun dagen forinden var gået i skoven med sine to pitbulls.
De to hunde stod ifølge amerikanske medier over liget af kvinden og havde blod på sig. Det er derfor politiets teori, at de to muskelhunde angreb deres ejer og dræbte hende.
Nu er der dukket nye rystende detaljer op, der måske kan give en forklaring på, hvorfor hundene angreb deres ejer. Ifølge det amerikanske medie WTVR var de to hunde – Tonka og Pac-Man – blevet misrøgtet kort forinden, at de gik til angreb.
22-årige Bethany var en erfaren og engageret hundeejer, der tog sig kærligt af sine hunde. Men på grund af en skilsmisse så hun sig for nogle måneder siden tvunget til at overdrage hundene til sin far for en stund.
Flytningen betød, at begge hunde ifølge det amerikanske medie blev ”isolerede og misrøgtet”. De blev ikke luftet hver dag, og de fik heller ikke mad hver dag. Og hvor de før var vant til at leve indenfor, blev de nu placeret i et hundebur udenfor, hvor de stort set ikke havde menneskelig kontakt.
Bethany besøgt ifølge mediet hundene fem gange om ugen, hvor hun gik en tur med dem, men ellers var Tonka og Pac-Man overladt til dem selv.
hany Lynn Stephen og hunde
- Hun efterlod hundene hos sin far, og faderen tog sig ikke af dem, fortæller politiinspektør Mike Blackwood fra Goochland County Sheriffs Department til det amerikanske medie.
Dette kan måske give en forklaring på, hvorfor hundene gik til angreb i sidste uge, mens Bethany var ude og lufte dem i skoven. Måske den pludselige livsomvæltning for hundene gav dem en psykisk brist?
En erfaren hundetræner mener også, at hundenes nye livssituation kan have spillet en rolle. Pitbull-hunde er normalt meget hengivne hunde, der føler en stor beskyttertrang overfor sin ejer. Men de er også en race, der kræver opmærksomhed og masser af træning.
- Hunderacen er meget aktiv, de har brug for megen struktur og har et højt energiniveau. Så hvis du holder dem i et hundebur, alene, væk fra mennesker, ja så bygges denne energi bare op og op, uden at hunden får afløb for den. Det er i de situationer, at du oplever mere negativ adfærd fra hundene, fortæller hundetræner Valerie Paul til det amerikanske medie.
Bethany havde ejet begge hunde, siden de var helt små og havde trænet og socialiseret dem fra start. De var endda med hende på job flere gange. Men som følge af skilsmissen var der altså en periode, hvor hundene ikke fik samme opmærksomhed. Og i sidste uge gik det helt galt, da Bethany valgte at lufte de to hunde i skoven tæt på hjemmet.
Først dagen efter – om torsdagen – blev hun fundet død og med svære læsioner på kroppen. Ifølge politiet vogtede begge hunde over liget.
Bethany havde skader på især overkrop, hoved og arme. Ifølge politiet havde hun skader, der tyder på, at hun har forsøgt at afværge angrebet med sine hænder. Desuden havde hun svære bidskader i halsen. Hundene havde tilmed forsøgt at spise dele af hendes brystkasse.
Tonka og Pac-Man var racerene hunde født i det samme kuld for omkring to-et-halvt år siden. De blev aflivet i lørdags.