Se billederne: Her er de VILDESTE Airbnb-hjem
Airbnb hjem
Det er ikke kun længere hoteller, der slår dørene op, når turister tager på ferie.
I disse år er det blevet mere og mere populært at leje private hjem rundt om i verden via udlejningssiden Airbnb.
Og det kan faktisk også gøre ferien ekstra spændende.
For der findes tusindvis af særprægede og unikke hjem verden over, som kan danne rammen om din næste ferie.
Vi har samlet en liste over nogle af de mest spændende Airbnb-hjem fra hele verdenen. Du kan se alle billederne øverst i denne artikel.
1. Secluded Intown Treehouse (Atlanta, Georgia, USA)
Dét får du: Tre separate rum, alle forbundet med rebbroer og mulighed for at tage en afslappende lur i en hængekøje. Hvert rum er dekoreret med smukke, gamle møbler, men skulle I få lyst til at overnatte i det fri, er der også mulighed for at rulle sengen ud og tage en overnatning blandt træerne.
Pris: 2.456 kr. pr/døgn
Kapacitet: 2 pers.
Book her.
2. The Seashell House (Isla Mujeres, Mexico)
Dét får du: Hvis du ikke er til overfyldte pools og turist-mylder, er dette måske stedet for dig? Det imponerende hus, der er inspireret af havet og muslingeskaller, ligger blot 15 minutter fra stranden og er delikat indrettet med lyse møbler, egen pool og smuk udsigt over vandet.
Pris: 1.743 kr. pr/døgn
Kapacitet: 4 pers.
Book her.
3. Off-Grid itHouse (Pioneertown, Californien)
Dét får du: The Off-frid itHouse er en arkitektonisk perle beliggende i Pioneertown i Californien. Det specialbyggede hus har høstet flere fornemme priser og er blandt andet blevet kåret til et af de bedste huse nogensinde af Los Angeles Times. Huset er nærmest kun fremstillet af glas, hvilket giver dig en formidabel udsigt ud over det golde, men smukke landskab.
Pris: 2.659 kr. pr/døgn
Kapacitet: 4 pers.
Book her
4. Extraordinary 5-Floor Bamboo Palace (Bali, Indonesien)
Dét får du: Har du altid drømt om at bo i et hus bygget af bambus? Og har du altid drømt om at opleve Borneos vilde natur helt tæt på? Ja, så er et ophold i ”Extraordinary 5 floor Bamboo Palace” nok noget for dig. Her får du et hjem, der både indvendigt og udvendigt er noget i særklasse.
Pris: 4.864 kr. pr/døgn
Kapacitet: 4 pers.
Book her
5. 700 Square-Meter Mansion (Provence-Alpes-Côte d'Azur, Frankrig)
Dét får du: En kærlighedshistorie i det sydlige Frankrig! Sådan lyder beskrivelsen af denne 700 kvadratmeter store villa, der er fyldt med antikke og smukke møbler – og hyggelige kroge overalt.
Pris: 7.418 kr. pr/døgn
Kapacitet: 12 pers.
Book her
6. Ibiza Apartment with Pool (Ibiza, Spanien)
Dét får du: Disse skønne lejligheder er designet af arkitekten Jean Nouvel og ligger i det bedste område i Paseo Maritimo på Ibiza. Til lejlighederne hører også en specieldesignet pool og en imponerende udsigt ud over området.
Pris: 1.461 kr. pr/døgn
Kapacitet: 4 pers.
Book her
7. Unique Artist Mirrored House (Pittsburgh, USA)
Dét får du: Dette hjem i Pittsburgh er bestemt ikke som nogen andre. Huset er både udvendigt og indvendigt fyldt med spejle, og farvelige og fortryllende fisk svømmer rundt i husets mange akvarier.
Pris: 1.155 kr. pr/døgn
Kapacitet: 10 pers.
Book her
8. Villa Moon Shadow (Bophut Ko Samui, Thailand)
Dét får du: Dette fortryllende hjem i Chaweng Noi i Thailand er det rene paradis. Det smukt indrettede hjem vandt i 2013 den såkaldte ”Thailand Property Award” for det bedste villadesign. Huset har sin egen pool, der har en fantastisk udsigt ud over bugten.
Pris: 8.391 kr. pr/døgn
Kapacitet: 8 pers.
Book her
9. Caravan Pavilion in Theatre-Atelier (Antwerp, Flanders, Belgien)
Dét får du: Har du nogensinde drømt om at tilbringe et par dage i en campingvogn, der er placeret midt inde i et teater? Ja, så er Caravan(Pavilion)in Theatre-Atelier i Belgien noget for dig. Her har du nemlig mulighed for at overnatte i små hyggelige campingvogne, der er placeret rundt om i teatret. Du har endda mulighed for at booke private dansetimer.
Pris: 269 kr. pr/døgn
Kapacitet: 6 pers.
Book her
Kilde: Huffington Post