Kendte20. april 2016

Maggie blev 30 år: Verdens ældste hund er død

En australsk kelpie ved navn Maggie er stille sovet ind i en alder af – ifølge ejeren – 30 år! Det gør formentlig den firbenede vovse til verdens ældste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maggie_hunden.jpg
 (Foto: Privat)

Maggie var en godmodig vovse, der elskede kiks og klap og masser af kærlighed… og nåeh ja… så nåede den også at blive hele 210 år!

Ja, det lyder muligvis som en vaskeægte røverhistorie, men Maggies ejer er ikke i tvivl om, at Maggie var verdens ældste hund.

Ifølge ejeren – australske Brian McLaren – blev hans elskede, firbenede ven hele 30 år. Og da man som bekendt kan omregne hundeår til menneskeår ved at gange med syv, blev Maggie altså hele 210 år!

- Hun blev 30 år gammel, hun var ved godt mod i sidste weekend, hun gik rundt og knurrede af kattene, fortæller ejeren til det australske medie Weekly Times.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maggie_hunden.jpg
 (Foto: Privat)

Maggie blev gammel - meget gammel ifølge ejeren Brian. Foto: Privat

- Men hun fik det dårligere og dårligere i løbet af et få dage, tilføjer Brian McLaren, der for nylig fandt sin bedste ven død i sin kurv.

Brian McLaren har ikke et fødselsattest på Maggie, men han er altså overbevist om, at hunden – af racen australsk kelpie – blev hele 30 år. Og hvis det er sandt, ja sov Maggie altså ind som verdens ældste hund.

Det er dog også tydeligt at se, at Maggie var en aldrende hund. Pelsen omkring snuden og øjnene var således blevet helt hvid, og den gamle hund var da heller ikke så hurtig på benene, som da den var en lille hvalp.

Hvil i fred, lille Maggie!

Ifølge Guiness Rekordborg blev den ældste hund 29 år og fem måneder. Det var en australsk racehund ved navn Bluey, som arbejdede som hyrdehund i Australien fra 1910, indtil den blev aflivet i 1939.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_37.png

Sponsoreret indhold