Det frække15. november 2023

6 tegn på, at dit forhold er et lyserødt luftkastel

Lever du i fantasien om din kærestes potentiale, er det tid til et reality check
Der er langt fra fantasi til virkelighed. Og netop den store forskel kan ødelægge forholdet.
Der er langt fra fantasi til virkelighed. Og netop den store forskel kan ødelægge forholdet.
 FOTO: Colourbox.com

Du elsker din kæreste.

Og hvis han bare liiiiiige strammede op på et småting - som sine vaner, sit udseende og sin personlighed samt sin indsats i parforholdet - ville alt være helt perfekt.

Det fjernbetjente vibratoræg gør date night ude meget frækkere

I fantasien har du en veritabel Hollywoodproduktion kørende om, hvordan I fodrer hinanden med jordbær og champagne i solnedgangen, griner i pudekampe, har dybe samtaler hele natten og romantisk og lidenskabelig erotik hele tiden.

Virkeligheden føles mere et afsnit af Kærlighed ved første blik med det dysfunktionelle par, som ingen fatter er blevet matchet af eksperterne.

En del kvinder har det med at bygge luftkasteller ud af deres forhold:

Hun har en masse forestillinger om, hvordan den rigtige relation ser ud, hun ser kærestens store potentiale, men hun kan komme til at overse partneren i sin iver med at bygge sit dukkehus.

Så han skuffer hende igen og igen. Men alle skuffer over tid.

Derfor er det på tide at se indad og justere lidt på forventninger og forestillinger.

Det er svært, så vi gør det for dig. Eller rettere: Vi refererer den amerikanske psykoterapeut Leah Aguirre, der lister seks tegn på, at du er fanget i en fantasiversion om et forhold.

Prøv Sinful-sexologens frække sansebox til nye spændende lege

Fremtiden

Du tænker konstant på forholdets fremtid, og hvordan det kunne være, i stedet for at nyde din partner og dit forhold, som det er.

Du er meget optaget af, hvordan tingene kunne være bedre eller anderledes. Du prøver ændre din partner, så han/hun passer ind i din fantasiversion af forholdet.

Fortiden

Du fokuserer for meget på fortiden, og hvordan tingene var, da forholdet var nyt og spændende. Du tænker de gyldne øjeblikke, da du blev kurtiseret for fuld skrue med blomster og søde ord. Du foretrækker denne første version af din kæreste frem for den person, vedkommende er i dag.

Okay, det hele er måske ikke din skyld. Her kommer tre tegn på, at der er noget galt med ham og forholdet, som du så ignorerer på grund af dit fokus på hans potentiale og ikke på, hvem han er lige nu.

Undskyldninger

Måske er din kæreste et fjols, der excellerer i dovenskab, nidkærhed og ondskabsfuldhed.

Men fordi du kun ser potentialet i ham, finder du på undskyldninger for din kærestes problematiske adfærd. Du bortforklarer problemer i forholdet (fx aggressioner, druk, kulde) med henvisning til unikt sæt af særlige svære omstændigheder (han har også så travlt for tiden/hans mor er syg/whatever).

Ja, det er snart jul, ifølge Sinful, og så ved du, hvad du skal give kæresten (og dig selv)

Overforklare

Du har en tendens til at bortforklare og overforklare de problemer, I har i forholdet, overfor venner og familie. Du bliver defensiv, når andre udtrykker deres bekymring for dit forholds sundhed.

Ulykkelig

Du er konstant ulykkelig, men prøver at bortforklare det. Du prøver at tale dig ud af de negative, ubehagelige følelser, du oplever i forhold til din partner eller dit forhold. Du ignorerer din mavefornemmelse, som ellers fortæller dig, at noget bare ikke er rigtigt.

Hårdt arbejde

Du føler (måske med rette), at du arbejder hårdere end din partner i forholdet. Du laver ændringer, men din kæreste forbliver den samme. Og når vedkommende partner ændrer sin adfærd, er det kun midlertidigt, og snart alt tilbage ved det gamle.

Godt så.

Føler du en snert af genkendelse eller bimler og bamler dine alarmklokker?

Husk at ligesom du føler, du har stort alle symptomer og sygdomme, når du læser om dem på netdoktor, så skal du ikke gå i panik og tro, at huset brænder, hvis du blot kan genkende noget.

Omvendt: Føler du sig set og hørt og gennemskuet, er det på tide at tage bare dig selv og dit forhold op til et grundigt gennemsyn:

Er du lykkelig? Bliver dine behov mødt og opfyldt? Hvad med dine standarder og forventninger? Hvis svaret er nej, har du måske fokuseret for meget på potentialet i stedet for at være forankret i virkeligheden.

Sponsoreret indhold