Det frække17. oktober 2024

Anerkendt sexterapeut: Orgasmekløften er misforstået

Og hvad så med multiorgasme-kløften..?
Caucasian couple 30s making love while lying in bed at home or hotel apartment
Orgasmer en ringe måde at måle sexkvalitet på.
 FOTO: Colourbox.com

Orgasmekløften har været vældig i vælten de seneste par år.

Undersøgelser peger nemlig på, at heteroseksuelle kvinder får færre orgasmer end mænd. Senest denne som gennemgår hele forskningen på området.

Tag ansvar for egen orgasme med disse vibratorer

Det har fået nogle debattører her og kendte her helt op at ringe: Det er i deres øjne manden, patriarkatets og/eller det heteronormative samlejes skyld.

Fordi: Manden tænker kun på sig selv, kvindens lyst underprioriteres, og penis i skede-sex er ikke orgasmeoptimalt for kvinden.

Så enkelt er det naturligvis ikke.

Det forklarer den amerikanske sociolog, psykolog og forfatter Marty Klein.

Dårlig måde at måle kvalitet

Først og fremmest slår Klein fast, at orgasmen IKKE er det vigtigste ved sex, og at den derfor er ret dårligt parameter at måle sexkvaliteten på:

‘Orgasme en forkert måde at måle folks seksuelle oplevelse på. Et bedre spørgsmål ville være: Hvor meget nyder du sex? Men mange mennesker har sex, som de ikke har særlig meget lyst til. Eller de har sex under suboptimale forhold. Så et endnu bedre spørgsmål ville være: Hvor meget nyder du sex, når det foregår på et tidspunkt, et sted, en måde og med en person, du selv vælger?'

Få bedre orgasme med dette udstyr fra Sinful

Klein foreslår så fokus på en anden kløft: Glædeskløften.

‘I stedet for orgasmekløften, hvad så med glædeskløften? Bemærk, at glæde IKKE er det samme som ‘nydelse’, som er snævrere (glæden kan fx omfatte tilfredsheden ved at være generøs). Eller nærhed under sex-kløften? Eller tryghedskløften? For mange kvinder og mænd er disse aspekter af sex faktisk langt mere relevante end orgasme. '

Andre kløfter

Forfatteren opfordrer således folk til at se lidt bredere på sex ved hjælp af andre data:

Komme for hurtigt-kløften: Hurtig sædafgang er det mest almindelige seksuelle problem hos unge mænd, og det er stadig et problem for 25 procent af mænd over 35 år. Hvad med kvinder? Har nogen nogensinde klaget over, at deres kvindelige partner har nået klimaks for hurtigt? Har nogen kvinde nogensinde klaget over dette om sig selv?

Multiorgasmer-kløften: Mens mellem 15 og 40 procent af kvinder oplever multiorgasmer, sker det kun mellem for mellem 0,1 procent og 10 procent af mænd.

Sexinitiativ-kløften: Kvinder, der har sex med mænd, klager sjældent over, at de gerne vil tage mere initiativ til sex. Mænd, derimod, klager ofte over, at de gerne vil tage mindre initiativ til sex - hvis bare deres kvindelige partner ville tage mere initiativ. Og mens mange taler om præstationsangst, er der ikke megen diskussion om, hvor meget mænd er utilfredse med ansvaret for et pars seksuelle frekvens.

Leg jer til mere glæde og nydelse i sengen

Fake orgasme-kløften: De fleste orgasmefakes udøves af kvinder. Ingen vinder ved det - der er ingen værdighed i at fake, hun får ingen sympati, hvis hun er seksuelt frustreret, og han lærer ikke, hvad der er brug for. Og når man har faket et halvt dusin gange, er det virkelig svært at stoppe. Ikke umuligt, bare svært.

Klein konkluderer:

'Manglende orgasmer er IKKE det største seksuelle problem, som de fleste kvinder og mænd står over for. Men næsten enhver kvinde kan ændre det, hvis hun vil. Har hun har en partner, der siger: 'Det er dig, der har problemet, så hold mig ude af projektet med at løse det,' skal det ikke behandles som et seksuelt problem - det er et forholdsproblem. Flere orgasmer vil ikke løse det,' mener Klein.

Hertil kan vi tilføje, at jagten på orgasmer i mange tilfælde kan ødelægge både nydelse og orgasmerne. Hvilket da også anerkendes af en de førende feministisk forskere i orgasmekløften, Sara Chadwick, som i denne artikel belyser fordele og bagdele ved fokus på orgasmen.

Herhjemme har et par debattører turdet været kritiske overfor begrebet orgasmekløft:

Sponsoreret indhold