
Leg jer til bedre sex

Samtykke er afgørende for god sex. Men samtykke kan også virke en smule, nåja, usexet.
Det er her, legen kan komme ind og give parret et trygt sted og et rum til at gå på opdagelsen i hinanden lyster, grænser og behov.
En box fra Sinful giver masser af sexleg
Formand for Danske sexologforening, parterapeut og forfatter Michael Fray har udviklet konceptet permission play, som både er en hjemmeside og en bog, som par kan søge inspiration i.
- Når vi leger, kan vi prøve ting af og netop øve os. Grine af det der ikke går så godt. Sex skal være sjov - ikke præstation! siger Fray.

Konceptet er bygget på tre søjler: Samtykke, kommunikation og leg. Gennem legen kommunikerer man om samtykke.
# Samtykke: Sikre, at alle aktiviteter er gensidigt aftalt, uden pres eller tvang.
# Kommunikation: Opmuntre til åben og ærlig dialog om ønsker, grænser og forventninger.
# Playfulness: At nærme sig intimitet og udforskning med nysgerrighed og en følelse af sjov.
Onani er også leg - her er det bedste udstyr
Ved at kombinere disse principper gør permission play det lettere at navigere i følsomme emner, samtidig med at processen er fornøjelig og styrkende, fremgår et af hjemmesiden. Permission Play leverer værktøjer og rammer, der tilskynder til klar kommunikation og sikker udforskning af intimitet.
En af de mest effektive metoder er Ja/Måske/Nej system, som gør det nemt for partnere at udtrykke deres grænser og ønsker på en ligefrem og legende måde.
# Ja - "Jeg er helt med og glæder mig til at udforske det."
# Måske . "Jeg er åben for at diskutere dette yderligere, men jeg har betingelser eller betænkeligheder."
# Nej - "Det er uden for min komfortzone, og jeg har ikke lyst til at engagere mig i det."

Her er den bedste sexstil for par
Erotisk ønskeliste
Dette enkle system hjælper par navigere i ønsker uden pres eller gætterier. Det sikrer, at begge parter føler sig respekteret og i kontrol, hævder Fray:
- Tænk på det som en erotisk ønskeliste. Du og din partner gennemgår en række idéer - det kan være alt fra blid romantik til lidt mere eventyrlige lege. I markerer hver især, hvad I gerne vil, hvad I måske kunne tænke jer, og hvad der er et klart nej tak, siger Michael Fray.
- Derefter sammenligner I jeres svar – og voilà! Pludselig ved I, hvad I begge er nysgerrige på. Ingen pres, ingen tvang, kun åbenhed og sjov, siger, der henviser til et andet konceptet lystlisten.dk, som han også har udviklet.
Den kan man udfylde og derved finde frem til sine og partneres lyster, som man derpå kan bruge til permission play.

Danske Michael har listen, der gør jeres sexliv endnu bedre
- Det er vigtigt at huske at lege og have det sjov. Ellers bliver man alt for kedelig at være sammen med. Hvis det ikke er en fredagsbar, hvor man kan snakke, grine, drikke og danse. så oplever jeg, at stedet, hvor de voksne har størst mulighed for at lege, netop er i det seksuelle rum.
- Som børn leger vi hele tiden. Vi er nysgerrige, prøver nye ting af, griner og har det sjovt. Men et eller andet sted på vejen til voksenlivet glemmer vi at lege. Vi bliver fanget i hverdagsrutiner, ansvar og ‘burde og skulle.’ Pludselig føles det næsten forkert at være fjollet og lege - og det gælder ikke mindst i parforholdet.
Prøv Sinfuls Let's Talk About Sex - Spillet - på Dansk
Men når vi stopper med at lege, dør gnisten langsomt, hævder Fray:
- Vi går fra at være eventyrlystne kærester til at være et effektivt makkerpar, der får hverdagen til at hænge sammen. Og lige dér går det galt for mange.
Hvorfor hedder det noget engelsk?
- Fordi "Permission Play" lyder meget federe end "Samtykke Sjov"! Og da jeg gerne vil have konceptet ud til så mange som muligt, både i Danmark og internationalt, gav det god mening at holde fast i en engelsk titel.
Sådan leger man med permission play
Michael Fray kommer med dette eksempel på, hvordan permission play kan udfolde sig:
Lad os tage Sofie og Jonas, et par i midten af 30’erne, der har været sammen i otte år. De elsker hinanden, men med tiden er deres sexliv blevet lidt forudsigeligt. De vil gerne prøve noget nyt, men synes, det er svært at tale om. Jonas er bange for at foreslå noget, Sofie ikke kan lide, og Sofie er nervøs for at sige “nej” og gøre Jonas skuffet.
En aften falder Sofie over Permission Play og foreslår, at de prøver det sammen. De sætter sig ned, gennemgår en sexlist på fx LystListen.dk med forskellige idéer og markerer hver især dem som Ja, Måske eller Nej.
Da de sammenligner deres svar, opdager de, at de begge har sagt “Ja” til “sensorisk leg” og “Måske” til at prøve en ny lokation til sex. Før dette havde de aldrig talt om nogen af delene. Nu føler de sig nysgerrige og spændte, fordi de har fundet nye ting, de gerne vil prøve sammen – uden pres eller akavet stemning.
Den følgende weekend arrangerer de en “sensorisk aften”, hvor de på skift udforsker hinandens sanser med forskellige materialer, blindfolds og blide berøringer. Det føles friskt, sjovt og bringer dem tættere på hinanden. For første gang i lang tid mærker de en ny energi og eventyrlyst i deres forhold.
Michael Fray mener, at permission play bruges både som ramme (ovenfor) og under selve legen. Så man kan prøve ting af under legen, og den anden kan svare ja/måske/nej. Hvis måske, så taler man om forudsætninger og tanker, før man fortsætter. Det kan nok tage energien lidt fra det, der sker, men kan åbne op for nye verdener. Netop når vi lege, udvikler vi os.
Connection
Michael Fray mener, at leg ikke bare er sjov - det er det, der holder os forbundne:
- Når vi leger, slipper vi kontrollen, vi griner, vi er i nuet - og det er præcis dér, hvor den gode energi opstår. I hverdagen kan vi grine over fjollede memes, danse fjollet i køkkenet eller kaste puder efter hinanden.
- I soveværelset kan leg være at prøve noget nyt, rollespil, frække beskeder - eller et spil som Permission Play, hvor man får mulighed for at udforske hinanden uden pres.
Det seksuelle rum er faktisk et af de få steder, hvor voksne stadig har lov til at lege frit - uden at det virker mærkeligt, mener sexologen:
- Vi kan slippe voksenrollen for en stund, være nysgerrige og prøve ting af. Og det er præcis dét, jeg gerne vil hjælpe par med at genopdage.
Hjemmeside eller bog
Hjemmesiden permissionplay.dk er skabt for at give en hurtig og enkel introduktion til konceptet Permission Play. Her finder man en kort forklaring på, hvordan det fungerer, samt nogle tips til, hvordan man kan komme i gang. Tanken er, at folk nemt skal kunne forstå idéen og begynde at bruge den med det samme - uden at skulle læse en hel bog først.
For dem, der vil dykke dybere, har Fray skrevet bogen "Permission Play". Den guider læseren igennem hele konceptet, med øvelser, eksempler og inspiration til, hvordan man kan bruge det i sit eget parforhold.