Hollywood19. juni 2018

20-årig rapper skudt og dræbt under røveri

Den unge rapper var angiveligt et tilfældigt offer i skudepisoden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.26736818.jpg
 Foto: All Over

Den amerikanske rapper XXXTentacion blev mandag dræbt på åben gade i Florida. Det skriver det lokale politi på Twitter.

De oplyser, at XXXTentacion, hvis borgerlige navn er Jahseh Onfroy, blev skudt på gaden og efterfølgende kørt på hospitalet, men de kunne ikke redde hans liv.

Skudepisoden skete ude foran en motorcykelforretning omkring klokken 16.00 lokal tid.

Ifølge vidner i sagen gik to bevæbnede mænd hen til rapperen, som sad i sin bil, og mindst en af mændene skød den 20-årige rapper.

TMZ skriver, at rapperen var ude for at se på motorcykler og var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da de to mænd angiveligt var i gang med et røveri.

Efterfølgende flygtede begge mænd i en bil i nærheden.

Blandt andre Kanye West har udtrykt sin sorg over sin kollegas død på Twitter.

- Hvil i fred. Jeg fortalte dig aldrig, hvor meget du inspirerede mig, da du var her. Tak for at have eksisteret, skriver han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den unge rapper nåede kun at udgive to albums.

Hans første album "17" udkom sidste år og i år udkom han med albummet "?", som indeholder hittet "Sad!".

XXXTentacion har tidligere haft problemer med politiet og har en del på straffeattesten.

Inden han døde, ventede han på at skulle i retten i en sag om vold mod sin gravide kæreste.

Han har også tidligere siddet fængslet for blandt andet hjemmerøveri.

Sponsoreret indhold