Hollywood7. juli 2017

Ben Affleck har fået ny kæreste

Mere end to år efter, at Ben Affleck og Jennifer Garner gik fra hinanden, er Ben nu klar til at stå officielt frem med en ny kæreste
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08504865.jpg
 Foto: All Over

Det er mere end to år siden, at Ben Affleck og Jennifer Garner gik fra hinanden, men det var først i april i år, at parret blev officielt skilt.

Nu ser det så ud til, at Ben er kommet videre. Forleden viste han nemlig sin nye kæreste frem i Los Angeles, det skriver E!Online, der har billeder af det nye par.

Den heldige kvinde hedder Lindsay Shookus, og hun er selv i showbusiness. Dog ikke foran kameraet, hun er nemlig producer på satireshowet "Saturday Night Live", som Ben også har været vært på ad flere omgange.

Selvom Ben og Jennifer blev officielt skilt tidligere på året, så er de stadig sammen om deres tre børn, Violet, 11, Seraphina, 8, og Samuel, 5.

Derfor har Ben også købt et hus, der er lige ved siden af Jennifers, ligesom at parret stadig kan ses sammen til familiearrangementer.

Jennifer Garner var også ved Bens side, da han valgte at indskrive sig på en afvænningsklinik tidligere på året.

- Jeg har færdiggjort behandling for mit alkoholmisbrug. Noget jeg har kæmpet med tidligere, og vil fortsætte med at kæmpe med, skrev han på Facebook for fire måneder siden.

- Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det. Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for, skrev Ben også i sin opdatering.

Selvom Ben nu altså træder frem med en ny kvinde, så har han stadig ikke bekræftet, at han har fået ny kæreste. Heller ikke Lindsay Shookus har valgt at tale om det nye forhold.

Men kilder fortæller til E!News, at parret bestemt er mere end bare en flirt.

- De har det sjovt, og de tager sig af hinanden. Det er tidligt, og de tager det stille og roligt, fortæller kilden til E!News.

Se billeder af Ben og Jennifer i galleriet herunder. Billederne er fra september sidste år, og der kan man se, at parret stadig er fælles om deres børn

Ben Affleck Jennifer Garner 26092016

Sponsoreret indhold