Britisk avis: Ben Affleck utro med Jennifer Lopez
Affleck og Garner skal skilles
NEW YORK/SE og HØR: Ben Affleck kom sig aldrig helt over bruddet med Jennifer Lopez. Og da det begyndte at gå dårligt med Jennifer Garner, begyndte Ben at tilbringe mere og mere tid med Lopez.
Det hævder den britiske tabloid-avis, The Sun, torsdag i forbindelse med skilsmissen mellem Jennifer Garner, 43, og Ben Affleck, 42. Avisen har kilder i parternes omgangskreds.
- Alle snakker om, at det kun er spørgsmål om tid, før Lopez og Affleck finder sammen igen. De flirtede under Oscar-festerne i år, og Jennifer Garner kunne slet ikke holde det ud, siger kilden til avisen.
Fakta er da også, at Ben og J-Lo, 45 var Hollywoods hotteste par fra 2002-2004. De var sågar forlovede, selvom de kun nåede at se hinanden i godt 18 måneder. De mødtes under optagelserne til filmen "Jersie Girl" og blev rasende forelskede. Men noget gik galt, og Ben blev allerede gift med Jennifer Garner et år efter i sommeren 2005.
Eks-parret J-Lo og Affleck fastholdt deres venskab, men onde tunger hævder, at Ben rent faktisk var utro med J-Lo.
Desuden fastholder de kilder, at druk og ludomani også var en afgørende faktor, da Garner krævede skilsmisse tirsdag. Afflecks druk-deroute begyndte, da han de indspillede filmen, "Gone Girl". Ben brugte nemlig filmen som en undskyldning for at drikke, fordi hans karakter i filmen var alkoholiseret.
Historien i The Sun bliver dog modsagt i amerikansk presse sent torsdag på sitet TMZ.
- Det har intet på sig. Ikke engang Jennifer Garner tror på historien, siger en kilde.