Hollywood6. september 2017

Blac Chyna kissemisser med sin nye kæreste

Noget tyder på, at forholdet mellem Blac Chyna og rapperen Mechie kører som smurt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08705738.jpg
 Foto: All Over

Noget tyder på, at forholdet mellem Blac Chyna og rapperen Mechie stadig kører som smurt.

Forleden blev de to nemlig spottet, mens de var på en sejltur ud for Miamis kyst, og her blev der i den grad kissemisset.

Flere gange var Chyna og Mechie nemlig i hed nærkontakt med hinanden, og det er første gang, at de er blevet spottet sammen siden juli, da de var sammen til fest i Miami.

Under hele seancen var Blac Chyna iført en rød blondekjole, der bestemt ikke forsøgte at skjule Chynas store barm og hendes velformede bagdel.

Forholdet mellem Blac Chyna og Mechie startede lige omkring det tidspunkt, hvor Rob Kardashian valgte at dele hævnporno af Chyna.

Efterfølgende har Rob blandt andet fået forbud mod at nærme sig Chyna, ligesom han har hyret stjerneadvokaten Robert Shapiro til at forsvare sig.

Han har også brug for en god advokat. Blac Chyna har nemlig anklaget ham for hustruvold.

- 8. april, 2017, slog Rob Kardashian mig i siden, så jeg væltede, og det efterlod et blåt mærke. Jeg havde svært ved at gå efter det. Jeg flygtede til mit soveværelse og låste døren. Rob var så meget ude af kontrol, at han ødelagde hængslerne på min dør, fortalte Chyna i retten tilbage i juli.

Ligeledes har Chyna givet et stort interview til "Good morning America", hvor hun har fortalte om forholdet til Rob.

- Jeg blev selvfølgelig knust. Hvordan kan han finde på at poste sådan nogle billeder af et andet menneske? Jeg var helt chokeret. Jeg stolede på ham. Jeg betroede mig til ham. Jeg følte mig endda tryg ved at sende de her billeder til ham og tale med ham om personlige ting. Jeg føler mig virkelig forrådt, fortalte hun i interviewet.

Blac Chyna og Rob Kardashian skal i retten 18. september

Blac Chyna og Rob Kardashian valgte tidligere på sommeren at udskyde deres tur i retten, i stedet skal forældreparret mødes i retten d. 18. september, men med håbet om, at de når at finde en løsning inden.

Det fortalte Blac Chynas advokat, Lisa Bloom, til det amerikanske ugeblad US Magazine tilbage i starten af august.

- Vi arbejder mod en løsning, og vi ville have en lille smule mere tid til at se, om vi kan nå frem til målet. Hvis vi ikke kan, så er vi klar til at gå i retten den 18. september, fortalte Lisa Bloom.

Selvom Rob Kardashian og Blac Chyna ikke kan komme i nærheden af hinanden, så deler de fortsat forældremyndigheden over datteren Dream.

Det skulle indtil videre gå gnidningsfrit, det har en kilde fortalt til US Weekly.

- De klarer det godt i forhold til planlægning. De deler tiden med hende imellem sig baseret på deres personlige skemaer. De har to barnepiger, så det gør det også meget nemt. En barnepige er sammen med Dream 100% af tiden, også når hun sover, fortalte kilden til det amerikanske ugeblad.

Du kan se billederne fra Blac Chynas og Mechies bådtur i galleriet herunder

Blac Chyna og rapperen Mechie

Sponsoreret indhold