Chris Brown taler ud om Rihanna-overfald
Det er svært at sige Rihanna og Chris Brown, uden at tænke på det voldsomme sammenstød, der fandt sted i 2009.
Billederne af en forslået Rihanna er siden gået verden rundt og har printet sig ind på nethinden hos de fleste fans.
Selvom det er 8 år siden, den fatale aften fandt sted, sætter Chris Brown først nu sine egne ord på, hvad det skete dengang.
I sin nye dokumentar "Chris Brown: Welcome to my life" fortæller han om sit forhold til den populære sangerinde - et forhold, der til tider kulminerede i voldsomme konfrontationer og skænderier.
Forholdet begyndte angiveligt at skrante, fordi Chris Brown indrømmede, at han havde dyrket sex med en tidligere kollega.
- Hun hadede mig. Efter det prøvede jeg alt. Hun var ligeglad, og hun stolede bare ikke på mig efter det. Derfra gik det bare ned ad bakke, fordi det endte med kampe. Det kunne være verbalekampe men også fysiske kampe, siger han.
Og Chris Browns tidligere seksuelle forhold til den bestemte kvinde, var også omdrejningspunktet for aftenen, det hele kulminerede.
Her havde parret været til en fest, hvor kvinden altså også deltog.
Da den tidligere elsker gik hen til parret for at sige hej, blev det altså for meget for Rihanna.
- Jeg ser over på Rihanna, og hun hyler. Hun græder, siger han.
Den egentlige konfrontation finder først sted, da parret er på vej hjem fra festen.
I bilen bliver tingene hurtigt fysiske, og så slår det altså klik for Chris Brown.
- Jeg kan huske, at hun forsøgte at sparke mig, ligesom hendes pis med at slå, men så slog jeg hende virkelig. Med en lukket kytnæve. Jeg slog hende, og hendes læbe sprækkede. Da jeg så det, var jeg i chok. Jeg var sådan "Hvorfor fanden slog du hende sådan?", forklarer sangeren.
Artiklen fortsætter under billedet
Chris Brown får endnu et polititilhold
Men det fik altså ikke situationen til at køle ned, at han tilsyneladende var chokeret over sin egen handling - nærmest tværtimod.
- Der fra begyndte hun at spytte blod i mit ansigt, og det gjorde mig bare mere rasende. Det var en rigtig slåskamp i bilen, og vi kørte rundt i gaderne. Hun forsøgte at tage min telefon, og jeg giver hende ikke min telefon for at hun kan kyle den ud af vinduet, siger han.
Hele sammenstødet ender med synlige skader på Rihanna, der efterfølgende anmelder overfaldet til politiet.
Parret gik herefter fra hinanden, men fandt dog kort sammen igen i 2013, inden det endeligt var forbi.
For Chris Brown var det dog langt fra sjovt at forholde sig til episoden efterfølgende.
- Jeg følte mig som et monster, forklarer han.
Rihanna har også tidligere talt ud om den ubehagelige aften.
I 2012 gav hun et interview til Oprah, hvor hun blandt andet kaldte Chris Brown for hendes livs kærlighed.
Rihanna fortalte samtidig, at hun har tilgivet sangeren for den brutale aften.
- Der gik en masse følelser i gang efter det. Alle mulige ting begyndte at give mening. Jeg troede, jeg hadede Chris, men jeg indså, at det var kærlighed, der var slidt. Det så ud som had, fordi det var grimt, det var vredt, det var betændt, det var plettet. Jeg indså, at jeg var nødt til at tilgive ham, fordi jeg stadig havde følelser for ham. Og det sekund, jeg gav slip på det, begyndte jeg at leve igen, sagde hun.
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Rihanna gennem årene: