Vanvittigt? Daniel Craig tilbudt en milliard for James Bond-rolle
Han har brilleret som Agent 007 i både ”Casino Royale”, ”Quantum of Solace”, ”Skyfall” og senest ”Spectre”. Men stod det til folkene bag ”James Bond”-filmene burde vi også få skuespiller Daniel Craig at se i endnu en film om den hårdnakkede agent.
Faktisk er folkene bag ”James Bond” angivelig så desperate efter at få Daniel Craig tilbage i agent-jakkesættet, at de har tilbudt ham intet mindre end 150 millioner dollars, svarende til svimlende en milliard danske kroner.
Det fortæller en unavngiven kilde ifølge det amerikanske medie Radar.
Angelina Jolie er vild med Daniel Craig
Selv har 48-årige Daniel Craig flere gange fastslået, at han er færdig med at spille agent.
Faktisk gik han sidste år så langt som til at sige, at han hellere ville ”skære sine håndled over” end at spille hovedrollen i en Bond-flm endnu engang.
I samme interview med Time Out Magazine udtalte han dog også, at det kun ville være for pengenes skyld, hvis han valgte at takke ja til at spille James Bond en femte gang.
Om den store pose penge nu kan få ham til at genoverveje tilbuddet, vides dog ikke.
Daniel Craig - billeder af ham på rød løber og fra James Bond
Daniel Craig fortsætter IKKE som Bond
Er det her den nye James Bond?
Det blev mødt med en del undren og nervøsitet, da James Bond-holdet for 10 år siden annoncerede, at de havde hyret Daniel Craig til at spille hovedrollen. Mange mente ikke, at den britiske skuespiller ville kunne løfte opgaven. Al kritik blev dog gjort til skamme, da ”Casino Royale” fik premiere i 2006 – anmelderne og ikke mindst biografgængerne var vilde med Daniel Craig, og det var derfor selvskrevet, at den britiske skuespiller skulle fortsætte med at spille med i de kommende film.
Siden har han også spillet Agent 007 i ”Quantum of Solace” (2008), ”Skyfall” (2012) og ”Spectre” (2015).
Du kan se billeder af Daniel Craig i galleriet herunder: