Hollywood27. februar 2017

Se de private billeder: Danske kendisser har indtaget Oscar-festen

Danske stjerner som Roland Møller og Mikkel Boe Følsgaard er i disse timer godt i gang med at gøre sig klar til årets filmfest, Oscar-festen, der afholdes i Dolby Theatre i Hollywood natten til mandag dansk tid. Og de danske stjerner har allerede fundet sig godt til rette blandt de helt store stjerner – se deres billeder fra Hollywood her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.3511940.jpg
 (Foto: All Over)

Årets allerstørste filmfest – Oscar-uddelingen – skydes om få timer i gang i Hollywood. Og allerede nu har de helt store filmstjerner fundet vej til Dolby Theatre, der danner rammen om nattens prisfest.

Og den prestigefyldte fest har også fået dansk besøg i form af blandt andre Roland Møller og Mikkel Boe Følsgaard.

De to danske skuespillere kan begge forlade natten fest med en pris under armen. ”Under Sandet”, hvor de begge medvirker, er nemlig nomineret i kategorien ”Bedste udenlandske film”.

Og både Roland Møller og Mikkel Boe Følsgaard ser ud til at nyde forfesten i Californien. Begge har således løbende lagt billeder op på deres Instagram-profil, der viser dem sammen med store stjerner som blandt andre Mel Gibson.

Under hashtags som "ægte vikinger" og "barndomshelt" har 45-årige Roland Møller således delt et foto af sig selv med armen omkring den verdensberømte filmskaber og skuespiller.

Mel Gibson er nomineret i kategorien bedste instruktør for krigsfilmen "Hacksaw Ridge", som også er nomineret i den helt store kategori, året bedste film.

Også danske Viggo Mortensen er med til Oscar-festen natten til mandag. Han er nomineret i kategorien "Bedste mandlige hovedrolle" for sin præstation i "Captain Fantastic".

Sponsoreret indhold