Langvarigt farvel: Derfor går One Direction hver til sit
Det kom som et chok for millioner af teenagepiger, da den britiske avis The Sun søndag kunne afsløre, at One Direction går hver til sit – i minimum ét år. Flere af boybandets fans brød grædende sammen på de sociale medier og skrev, at ”de ikke vil kunne klare, at drengene forlod hinanden”.
Se One Directions nye musikvideo
Årsagen til det opsigtsvækkende brud er dog ikke, at de fire medlemmer er blevet trætte af hinanden eller ønsker at forlade hinanden og livet som feteret popstjerne i One Direction.
De fire unge fyre har i stedet valgt at tage en længere pause for at kunne forfølge deres egne solodrømme.
Det skriver The Sun.
- Drengene har været sammen i næsten fem år, hvilket er lang tid for et boyband, siger en kilde tæt på bandet og tilføjer:
Fans er ellevilde: Her er One Directions nye single
One Direction-Harry truet på livet
- De fortjener fuldt ud at have mindst ét år, hvor de kan arbejde med deres egne projekter. Der er på ingen måder dårlig stemning mellem dem, og de står alle 100 procent bag hinanden, siger kilden til det britiske medie.
Han slår på samme tid fast, at de såkaldte ”directioners” ikke skal være bange. Der er ingen grund til at frygte, at bandet ikke genopstår.
Skred fra boyband: Nu får Zayn pladekontrakt
Her er den SANDE historie om Zayns exit
- Det er bestemt ikke et brud, og de har i allerhøjeste grad planer om at vende tilbage sammen på et tidspunkt i fremtiden. Men lige nu er det slut, og de forlader det hele som den mest populære musikband.
Pausen vil ifølge det britiske medie betyde, at One Direction ikke vil tage på turné med deres femte album, og derfor vil den sidste koncert med Harry Styles, Liam Payne, Louis Tomlinson og Niall Horan blive afholdt i Motorpoint Arena i Sheffield den 31. oktober.
One Direction blev dannet af musik-mogulen Simon Cowell, efter de medvirkede i X Factor 2010. Tidligere på året forlod Zayn Malik bandet.