Hollywood20. oktober 2017

Brækkede begge arme: Ed Sheeran bedøvede sig med druk

Ed Sheeran afslører, han tog på pub, efter han blev kørt ned af en bil og brækkede begge arme
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/8.24749140.jpg
 (Foto: All Over)

Mandag blev Ed Sheeran kørt ned, og da det viste sig, at han havde fået fem brud i kroppen, blev den britiske charmesanger nødt til at aflyse en række koncerter i Asien.

Ed Sheeran er i denne uge gæst i det britiske talkshow "The Jonathan Ross Show", og her bliver han selvfølgelig spurgt ud om sine omfattende skader.

- Jeg brækkede mit håndled, min albue og mit ribben. Jeg faldt af cyklen ret hurtigt, fortæller den 26-årige sanger.

Men i stedet for at jamre sig over sine skader, reagerede "Castle on the hill"-stjernen helt anderledes.

- Sagen er den, at da det skete, rejste jeg mig og sagde: "Det gjorde ondt", og så cyklede jeg hen til pub'en. Tog hjem, gik i seng, og så vågnede jeg klokken fem om morgenen med en masse smerter. Og så tog jeg på hospitalet, genkalder rødtoppen.

Da snakken falder på alkohol, afslører Sheeran, at han på et tidspunkt tog en pause fra musikken for at sikre sig, at han ikke faldt for fristelserne og tog stoffer.

- Jeg fik ikke rigtig tid til at blive vant til at være berømt. Så alle faldgruberne, som folk læser om, der kunne jeg se, at jeg lige så stille gled ned i dem. Mest med stofmisbrug, fortæller en ærlig Sheeran til Jonathan Ross.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/10.9147153ao.jpg
 Foto: All Over Press

Ed Sheeran var gæst i "The Jonathan Ross Show" med den ene arm i gips og den anden arm i slynge. Foto: All Over Press.

Sheeran understreger dog, at han aldrig har taget stoffer.

- Jeg rørte aldrig ved noget. Men jeg begyndte lige så stille at glide ind i det, og det er derfor, jeg tog et år fri og skred fra det hele, fortæller sangeren.

- Jeg fokuserede bare på at lave andre ting. Jeg fokuserede på at arbejde, og jeg kan ikke arbejde, når jeg er påvirket, jeg kan ikke skrive sange, når jeg er påvirket, jeg kan ikke optræde, når jeg er påvirket, så jo mere jeg arbejdede, jo mindre skete der (med stoffer, red.), genkalder stjernen.

Det var også et møde med kærligheden, der fik Ed Sheeran til at tage sit liv op til revidering.

- Det er meget sjovt til at starte med, når det hele er til fest, men når du så tager stoffer alene, så er det ikke så festligt, og det var virkelig en øjenåbner at tage et år fri. Jeg har genoptaget kontakten til en pige, som jeg gik i gymnasiet med, og nu bor vi sammen, og det, tror jeg, har været med til at holde begge mine ben plantet på jorden. Jeg var 25 år gammel i musikbranchen på turné, så jeg havde brug for noget til at finde balancen, fortæller Ed Sheeran.

Sheeran kommer også ind på, at han er virkelig er ked af at skulle aflyse sine koncerter.

- Jeg spiller et one man show, så at jeg ikke har armene, så er halvdelen af showet der ikke. Så jeg er blevet nødt til at udskyde et par shows, hvilket stinker. Det er faktisk første gang nogensinde, at jeg har aflyst koncerter, fortæller Sheeran.

- Jeg prøvede på at sige, at jeg stadig ville spille showsene, men de sagde, at hvis jeg belastede mine arme yderligere, så ville jeg muligvis aldrig kunne spille guitar igen, så det er godt at være fornuftig, tilføjer han om sine skader.

Sheeran afslører også, at lægerne skal se på hans skader igen om fire uger, og han ikke bar cykelhjelm, da han cyklede.

Sangeren indrømmer, at han er meget klodset og ofte kommer galt afsted.

- Jeg er faktisk en ret klodset fyr... Og det er blevet værre, siden jeg blev kendt. Jeg kan huske, før et show i 2013 fik jeg 12 sting i min hånd, fordi jeg spillede trommer med to ølflasker klokken fire om morgenen og smadrede min hånd. Jeg har stukket min fod i en kogende gejser på Island, jeg har fået mit ansigt sprættet op, jeg er en meget klodset person, konkluderer sangeren.

Se de første billeder af en skadet Ed Sheeran i galleriet.

De første billeder af Ed Sheeran efter hans ulykke - Oktober 2017

Sponsoreret indhold