Er hun fuld eller høj? Fans i chok over Hayden Panettiere i nyt interview
LÆS OGSÅ: Hayden Panettiere om afhængighed: - Mine øjne var gule
Livet har ikke altid været nemt for den 35-årige Hayden Panettiere, der både har måttet opgive sin datter og i årevis kæmpet med et alkohol- og pillemisbrug.
Derfor er det ikke underligt, at fans af "Nashville"-stjernen er blevet godt bekymret efter et nyt interview, hvor Panettiere fremstår en hel del anderledes, end hun normalt gør.
En video fra interviewet, der blev lagt ud på Peoples Instagram onsdag, viser, at skuespillerinden i en tilstand, hvor hun tilsyneladende har svært ved at udtale sine ord og taler sløret, mens øjnene bestemt ikke fremstår skarpe.
Det har fået fans og følgere af magasinet til at rase løs over, at de overhovedet har offentliggjort videoen.
- Der burde være en lov mod at lave interviews og poste videoer af en offentlig person, der åbenlyst er påvirket af noget eller bare ikke har det godt. Skamfuldt. Det minder mig om Anna Nicole, skriver en følger.
- Det her er gennemført udnyttelse. Det her er en misbruger, der tydeligvis er meget påvirket, skriver en anden.
Det seneste døgn er opslaget blevet oversvømmet med kommentarer om, at opslaget bør blive slettet.
Repræsentanter for Hayden Panettiere har på vegne af stjernen meddelt til Page Six, at det "at tale om sin bror for første gang var meget emotionelt for hende - det havde været en lang og udmattende dag for hende. Hun var ikke påvirket af noget."
"Heros"-skuespillerinden har tidligere sat ord på sit misbrug, der ifølge hende begynde, da hun var kun 15 år gammel.
I 2014 fik hun et massivt tilbagefald, da hun blev ramt af en fødselsdepression og samtidig tog smertestillende for problemer ned sin nakke.
Da datteren var kun fire måneder gammel tjekkede Panettiere ind på et afvænningssted, men det lykkedes ikke for hende at få styr på tilværelsen.
Se det opsigtsvækkende interview med Hayden Panettiere her: