Mens vi venter: Her er 11 navneforslag til Kim og Kanye
Kim Kardashian og Kanye West er blevet forældre til deres tredje barn.
Men indtil videre har de ikke offentliggjort et navn til den lille ny.
Og det kan være, at vi kommer til at vente lidt endnu. Der er nemlig forlydender om, at Kim og Kanye har svært ved at blive enige om, hvad den lille pige skal hedde.
Vi har fundet 11 navne, som vi synes, at Kim og Kanye skal tage med i overvejelserne.
1. Wild West
Kim og Kanye har allerede et barn, der spiller op af navnet West. Så hvorfor ikke gøre det endnu en gang? Familiens liv er i forvejen så vildt, at navnet Wild ikke vil være hverken skørt eller absurd at kalde den lille ny.
2. Go West
"Go West" er navnet på en sang af Pet Shop Boys, men det kunne også meget vel være navnet på Kim og Kanyes nye barn.
3. John West
Denne her er måske lidt et vildskud. En ting er, at John er et drengenavn, men navnet "John West" er også navnet på et mærke af dåsetun i USA.
4. Key West
Mange Hollywood-stjerner giver deres barn navn efter byer eller steder, så hvorfor ikke gå med navnet Key West, som er en ø-gruppe ud for Floridas kyst.
5. Trinity West
Hvis Kim og Kanye skal have et navn, der har bare en lille smule betydning i forhold til barnets position i arverækkefølgen, så kunne navnet Trinity være en idé. Så ved man nemlig, at det er nummer tre, vi har med at gøre.
6. Leather West
Et navn, der blandt fans på internettet, er meget populært.
7. Donda West
Det er 11 år siden, at Kanye West mistede sin mor Donda, der døde efter et simpelt kosmetisk indgreb. Den lille datter kan være en hyldest til den nu afdøde mor.
8. Holy West
Et navn, der måske ligger lidt for tæt op af Saint West, som er stjerneparrets mellemste barn. Men hvis de gerne vil have noget, der er lidt i samme stil som Saint, så er Holy et godt bud.
9. South West
Her er så et navn, der kan sammenlignes med parrets første datter, North West. Noget der taler imod det her navn, er, at der i USA findes et flyselskab, der hedder Southwest Airlines.
10. Miracle West
Den lille ny datter kan nemt betegnes som et mirakel. Kim og Kanye har længe gerne ville have et barn mere, og det har de fået ny ved hjælp af en rugemor. Noget der taler imod navnet, er, at det ligger lidt for tæt op af Rob Kardashians datter Dream.
11. Sunset West
Solen går ned i vest, så hvorfor ikke give den lille ny navnet Sunset West?
Nu er der altså bare tilbage at vente i spænding på, at vi får lov til at se den lille ny Kardashian-baby, ligesom der nok også går et par dage, før vi finder ud af, hvad Kim og Kanye har valgt at kalde deres datter.
Du kan se billeder fra Kim og Kourtneys ferie til Mexico i galleriet herunder