Koster 149.000 kr. om måneden: Her er Obamas nye hjem
De sidste otte år har hjemmeadressen heddet 1600 Pennsylvania Avenue, NW, Washington, DC 20006.
Men i morgen, 20. januar 2017, flytter USA’s afgående præsident Barack Obama fra Det Hvide Hus og ind i en lejebolig.
Præsident Obama har pyntet op til jul – og ja… det er vanvittigt!
Men havde Barack Obama, hustruen Michelle og deres to døtre Sasha og Malia frygtet et utæt parcelhus med dårligt lysindfald og små gange, kan de godt ånde lettet op.
For familien får en mindst ligeså fantastisk bolig, som den de forlader i dag.
Familien har nemlig lejet det over 760 kvadratmeter store palæ Tudor, der ligger smukt placeret i et af Washington D.C.s dyreste og mest eftertragtede områder, Kalorama. Naboerne tæller blandt andre Hillary og Bill Clinton samt en masse ambassadører fra alverdens lande.
Kendte i hobetal sagde farvel til Obama
Her skal Obama bo nu
Men det er ikke kun beliggeheden og naboskabet, der er i top. Det samme er det enorme stenpalæ, der er yderst velholdt, selv om det er bygget helt tilbage i 1928.
Det smukke hus har hele ni rummelige værelser og otte badeværelser, og så er huset også udstyret med et medierum såvel som et rum, der er indrettet til at huse eventuelle au pair-piger.
Obamas halvbror jubler over Donald Trump som præsident
Barack Obama flår dansegulvet op
Huslejen for så smukt et hus er – forståelig nok – også i den høje ende. Obama skal således betale $22.000, godt og vel 149.000 kroner, hver måned i husleje.
Du kan se billeder af Barack Obamas nye hus her: