"The Hills"-stjerne Lo Bosworth skal giftes
LÆS OGSÅ: "The Hills"-stjernen Audrina Patridge forsvarer Kristin Cavallari for sin unge kæreste
Den tidligere "The Hills"-stjerne og nuværende forretningskvinde Lo Bosworth har delt en stor nyhed!
MTV-stjernen skal nemlig giftes med sin kæreste Domenic "Dom" Natale.
Bosworth har delt den glade nyhed på Instagram tirsdag sammen med et romantisk sort-hvidt billede af parret i en tæt omfavnelse.
"For dig, min elskede, kunne det kun være et 'ja'," skriver hun i opslaget, som hun har delt med sine 845.000 følgere og fortsætter:
"Tak for at være det bedste, man kan være, for mig. Al min kærlighed, L."
Siden Bosworth droppede tilværelsen som realitystjerne, er det mere beskedent, hvor meget af privatlivet hun deler ud af. Det er derfor uklart, hvor længe Lo og Dom har dannet par.
Lo Bosworth fik sit gennembrud i "Laguna Beach: The Real Orange County", en dokumentarisk MTV-realityserie, der fulgte teenagere i Laguna Beach. Serien blev en stor succes og gav Lo national opmærksomhed.
Hun fortsatte sin tv-karriere i spin-off-serien "The Hills", som fulgte Lauren Conrad og hendes vennegruppe i Los Angeles, mens de jonglerede karriere, forhold og livet i storbyen. Lo blev en fast del af serien i sæson 2.
Se Lo Bosworths opslag her: