Khloé Kardashian: Fra klassens tykke pige til sexet rollemodel
I år er det ti år siden, at det første afsnit af "Keeping up with the Kardashians" løb over de amerikanske TV-skærme.
Og hele familien har gennemgået lidt af en forvandling for øjnene af millioner af TV-seere.
En af dem, der har gennemgået den største forvandling er Khloé Kardashian. Hun har nemlig været igennem et enormt vægttab.
Se Khloés vilde forvandling i galleriet i bunden af artiklen
Det var efter hun forlod Lamar Odom i 2015, at Khloé valgte at der skulle ske noget. Hun begyndte at træne og tænke over, hvad hun spiste. Samtidig hyrede hun en personlig træner og en diætist, og det resulterede i, at hun smed 20 kg .
- Det var en meget langsom process. Men jeg ville ikke tabe 10 kilo på 20 dage. Det var ikke målet. Det var mere en følelsesting, jeg ville føle mig stærk, fortalte Khloé sidste år om sit vægttab.
I de første år med "Keeping up with the Kardashians" blev Khloé ofte omtalt som "Den store Kardashian", specielt når hun stod ved siden af sine søstre, der var flere størrelser mindre end hende.
Det gjorde det svært for hende at finde styrken til et vægttab.
- Jeg sagde altid, at jeg havde store knogler. Men da jeg så begyndte at tabe mig naturligt, så tænkte jeg "wow", har Khloé ligeledes fortalt.
Khloé Kardashian har også tidligere været ude og fortælle, hvilke fødevarer hun nærmest er stoppet med at spise for at komme i mål med sit vægttab. - Jeg er vild med ost og mælk, men ved at droppe begge dele tabte jeg mig 11 pund (5 kilo, red.). Og jeg lavede intet anderledes, end jeg plejede. Jeg var dybt overrasket over, at der skulle så lidt til, har Khloé sagt til magasinet NewBeauty. Til Entertainment Tonight har Khloé også fortalt, hvad vægttabet har betydet for hendes liv. - Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, om jeg nogensinde ville se mig selv være forelsket i fitness og sundhed, og om jeg ville være en inspiration for andre, at jeg ville hjælpe andre med at komme i bedre form, så ville jeg have grinet og sagt "aldrig i livet", har Khloé fortalt. Efter Khloés vægttab fik hun sit eget program på TV-kanalen E!, "Revenge Body", hvor hun hjalp helt almindelige mennesker med at ændre livsstil.Programmet blev taget så godt imod af TV-seerne, at Khloé efterfølgende fik lov til at lave en sæson mere, der får premiere i USA til efteråret.
- Jeg er så glad for at have fået muligheden for at hjælpe mennesker, der har sat sig for at lave en livsstilsændring. Jeg er stolt af, at jeg er en del af deres rejse, har Khloé fortalt til TV-stationen E!.
Du kan se Khloés vilde forvandling i galleriet herunder
Khloé Kardashians vilde forvandling