Hollywood29. april 2018

Kim bryder tavsheden om Tristans utroskab

- Det er så fucked up, siger Kim Kardashian om søsteren Khloés situation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim-29042018.jpg
 Foto: All Over Press

Realitystjernen og dronningen af sociale medier Kim Kardashian bryder mandag i et interview med talkshowværten Ellen DeGeneres flere ugers tavshed om søsteren Khloés fødsel og den massive utroskab, Khloés kæreste, NBA-spilleren, Tristan Thompson udsatte hende for helt op til få dage før fødslen den 12. april.

Den meget professionelle Ellen DeGeneres får lige så stille talt Kim varm, og får så åbnet op for det emne, som alle seerne helst vil høre om - Khloés forhold til utro Tristan.

- Khloé, stakkels Khloé, siger Ellen DeGeneres og laver en velberegnet kunstpause og kigger Kim Kardashian i øjnene.

- Stakkels Khloé, siger Kim Kardashian.

Kim: - Det er så fucked up!

Og Ellen griber den og følger op.

- Jeg tror, at alle er meget knuste på Khloés vegne. Blot få dage før, hun skulle føde, blev hendes kæreste set begå utroskab på video. Så............................................har du nogen mening om det?, spørger hun Kim Kardashian.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg overhovedet skal begynde at beskrive det, men det er så fucked up, siger Kim Kardashian til publikums store morskab, hvilket udløser en klapsalve i studiet.

GALLERI med Kim Kardashian: (artiklen fortsætter under galleriet)

Kim Kardashian 15092016

Da der er tale om en trailer for et interview der først bringes i morgen, springer klippet i teksten, og det næste Kim taler om er familiens støtte til Khloé.

- Vi har været der for hende og støttet hende hele tiden, og det er vi stadig. Hun er så stærk og gør det bedste, hun kan. Men det er en meget sørgelig situation, siger Kim Kardashian.

Hendes bror, Rob Kardashian, har været igennem et grimt brud med Blac Chyna, som han har den blot 1,5 år gamle datter, Dream, med og efter den episode opsatte hun nogle regler for sig selv om, hvordan og i hvilken grad hun vil udtale sig offentligt.

- Jeg lavede en slags regel i forbindelse med Robs brud, at hvis der en baby involveret, så vil jeg holde det pænt og med stil og ikke tale alt for dårligt om andre. Og i Khloés tilfælde forsøger jeg at undgå at være alt for negativ, for en dag, vil True (Khloé og Tristans datter, red.) være stor nok til at se og læse, hvad der er blevet sagt og skrevet, og ved du hvad, det er sådan noget rod, siger Kim Kardashian til ellen De Generes. Du kan se klippet herunder:

Khloé Kardashian valgte trods Tristans gentagne tilfælde af utroskab at have ham med ved fødslen af deres fælles datter.

Hun var flyttet til Cleveland inden fødslen for at skabe en tilværelse for familien der, hvor Tristan Thompsons NBA-arbejdsgiver Cleveland Cavalliers har hjemme.

Det har indtil videre været Khloés indstilling, at datteren True trods alt har godt af at have begge sine forældre hos sig.

Om de skal være sammen på længere sigt er endnu uvist.

Senest har Khloé krævet, at Tristan dropper sociale medier, hvor mange frække damer frister ham, hvis de skal have mulighed for at forsøge at opbygge et tillidsfuldt forhold på ny.

Sponsoreret indhold