Lindsay Lohan fik revet en finger af i ulykke
Det gik grueligt galt, da Lindsay Lohan i weekenden skulle fortøje en båd.
Den 30-årige skandaleskuespillerinde fik nemlig sin finger så voldsomt i klemme, at den blev revet af.
Takket være hurtig hjælp lykkedes det lægerne at sy stumpen på igen, og i øjeblikket er den forhenværende Disney-darling ved at komme sig efter den omfattende operation.
- Jeg mistede faktisk halvdelen af fingeren, men heldigvis fandt vi stumpen. Jeg er lige blevet opereret, og det gør så ondt, siger hun i en Snapchat-video ifølge mediet Entertainment Weekly.
Lindsay Lohan kyler sin forlovede ud
Her kan man se skuespillerindens ringfinger på venstre hånd være kraftigt indbundet.
- Det er resultatet, når jeg forsøger at fortøje en båd på egen hånd. Min stakkels finger, lyder det fra Lohan, som også har lagt meldingen ud på sin Twitter-profil.
Skuespillerinden nævner ikke, hvor ulykken er sket henne i verden, men over sommeren har hun befundet sig i Europa sammen med sin daværende forlovede, den unge russiske rigmand Egor Tarabasov.
Lindsay Lohan fylder 30: Hele historien fra storhed til fald
Gennem det korte forhold delte parret flittigt billeder ud fra deres romantiske sejlture, men efter få måneders hæsblæsende romance brød den 30-årige skuespillerinde forlovelsen med den 23-årige russer under heftig ballade i slutningen af juli.
Læs Lohans tweets om ulykken her: