Mel Gibson undskylder 10 års skandaler
Antisemitiske udbrud, kontroversielle kommentarer, drukskandaler, tilsvining af kvindelig politibetjent og et grimt brud fra sin tidligere partner.
Listen over skandaler, Mel Gibson har været involveret i de seneste del år, er alenlang - og skandalestjernen er efterhånden lige så berygtet, som han er berømt, men nu vil den 60-årige dobbelte Oscar-vinder gøre op med sit plettede image.
Derfor lyder der nu et rungede undskyld fra hovedpersonen selv i et interview med mediet Deadline.
Mel Gibson: Røvhul…!!
Mel Gibson: Far for 8. gang
- Den bedste måde, hvorpå man kan vise, at man undskylder sine handlinger, er ved at arbejde med sig selv, og det er det, jeg har gjort, lyder det nu fra "Braveheart"-stjernen.
I 2006 eskalerede det hele, da Gibson blev snuppet i at køre i bil under påvirkning, hvorefter han råbte og skreg, at jøderne "er skyld i alle krige i verden", og det sendte skuespilleren gennem en gevaldig selvransagelse efter storskandalen.
- Jeg har ikke bare været på et hurtigt afvænningsophold for derefter at ødelægge alting igen, lyder det fra ham.
- Jeg har arbejdet meget med mig selv de sidste 10 år, og jeg har bevidst holdt lav profil. Jeg har otte børn, jeg elsker utrolig højt, og de gør mig mere ydmyg, siger Gibson, der også efterlever et helt konkret råd i sit nye, forbedrede jeg.
Mel Gibson: Sexet elskerinde
Mel Gibson: Konen vil skilles efter 28 år
Mel Gibson: Laver "Dødbringende våben 5"
- Lad være med at snakke, hvis du drikker alkohol.
Mel Gibson har senest instrueret det historiske drama "Hacksaw Ridge", der får dansk biografpremiere 16. november.
/ritzau/FOKUS