ØV! Glem alt om en ”Venner”-genforening
Masser af "Venner"
Vi elsker alle afsnit af ”Venner” med Rachel, Monica, Ross, Chandler, Joey og Phoebe, og mange drømmer om, at serien kan genoplives på den ene eller den anden måde. Rygter om en genoplivning af serien dukker også op med jævne mellemrum.
Men Marta Kaufmann, der er en af skaberne af nok den mest populære sitcom nogensinde, siger nu i et inteview med Vanity Fair, at det ikke kommer til at ske.
- Jeg bliver spurgt om det hele tiden, og mit svar er, at ”Venner” er et show om det tidspunkt i livet, hvor vennerne er din familie, og på en eller anden underlig måde er det ikke så anderledes. Men når man begynder at få sin egen familie, så ændrer det sig - og så er showet ovre. Et show har en levetid ligesom alt andet, og der er ingen grund til at fortsætte, bare fordi folk savner rollerne. Se de gamle afsnit - og der ingen måde vi kan vinde ved at fortsætte. Og det vil ikke være tilfredsstillende, det vil aldrig ske. Vi kommer ikke til at gøre det, slår hun fast.
Han spillede Ugly Naked Guy i ’Venner’
Skuespillerne har også sagt, at det ikke kommer til at ske. I hvert fald har Courteney Cox, Matt LeBlanc, Matthew Perry og Lisa Kudrow direkte sagt det, mens Jennifer Aniston bare griner af det, når hun bliver spurgt. Og David Schwimmer har sagt, at showet fik den bedste slutning overhovedet og ikke ser nogen grund til at genoplive det.
Så til alle dem, der savner de gode gamle venner, er der vist ikke andet at gøre, end at finde de gamle episode frem endnu en gang. Og det er da heller ikke det værste man kan give sig til.
SE MANGE FLERE BILLEDER FRA DEN SKØNNE SERIE I GALLERIET ØVERST