Hollywood20. juli 2016

Pippas forlovedes store sorg: Bror forsvandt på Everest

Pippa Middletons forlovede, 40-årige James Matthews, bærer rundt på en trist historie. I 1999 forsvandt hans blot 22-årige bror i forsøget på at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. – Tabet af ham var ødelæggende for familien, og med tiden blev sorgen større, fordi omstændighederne omkring hans død aldrig blev opklaret fuldt ud, har familien tidligere udtalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/front_everest.jpg
 Foto: All Over

Familien til Pippa Middletons forlovede, James Matthews, har i mange år båret rundt på en stor sorg.

I 1999 forsvandt James Matthews elskede bror Michael James på vej ned fra verdens højeste bjerg, Mount Everest, og i dag – 17 år senere – lever familien stadig med uvisheden.

For liget af Michael Matthews er aldrig blevet fundet.

Det skriver Mirror.

James Matthews bror, Michael Matthews, var bare 22 år, da han rejse til Himalaya for at bestige verdens højeste bjerg. Det gjorde ham til den yngste brite til at bestige bjerget nogensinde.

Michael Matthews nåede sikkert toppen på det 8.848 meter høje bjerg, men forsvandt på vej ned i den såkaldte ”dødszone” (et område højt på bjerget, hvor iltniveauet er lavt, red.), da han blev overrasket af en snestorm.

Liget af ham blev aldrig fundet – og den tragiske historie har lige siden haft en stor indvirkning på familien.

https://imgix.seoghoer.dk/mount_everest.jpg

Michael Matthews forsvandt ned fra 8.848 meter høje Mount Everest i 1999. Foto: All Over

I en selvbiografi dedikeret til den forsvundne bror fortalte en anden bror, Spencer Matthews, om tabet af deres elskede Michael:

– Tabet af ham var ødelæggende for familien, og med tiden blev sorgen større, fordi omstændighederne omkring hans død aldrig blev opklaret fuldt ud, skrev broderen Spence i selvbiografien ”Confessions of a Chelsea Boy”.

Michael Matthews var en passioneret og erfaren bjergbestiger, der havde klatret i både Pyrenæerne og de Schweiziske Alper. Han havde også besejret Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, da han i 1999 satte kursen mod Mount Everest.

Han havde betalt knap 200.000 danske kroner for at blive guidet sikkert op ad bjerget med et firma, der kaldte sig Out There Trekking. Ifølge det britiske medie Mirror virkede den unge klatrer robust og stærk i begyndelsen af den flere dage lange ekspedition. Men på selve dagen, hvor gruppen manglede det sidste stykke vej, virkede han træt og var også en af de sidste til at nå toppen. Han tilbragte omkring 20 minutter på toppen af verdens højeste bjerg, før han begyndte den farlige nedstigning.

Her gik det galt – Michael Matthews blev fanget i en snestorm og blev adskilt fra den gruppe, han fulgtes med. Michael Matthews omkom på bjerget, og liget af ham er aldrig blevet fundet.

Siden har familien forsøgt at få Out There Trekking til at påtage sig skylden for Michaels død. Familien mener ikke, at sikkerheden var god nok den skæbnesvangre dag i 1999.

Sponsoreret indhold