Hollywood19. december 2018

Robbie Williams vinder VANVITTIG nabokrig

I fem år har den tidligere Take That-sanger Robbie Williams kæmpet en strid kamp mod Led Zeppelin-guitaristen Jimmy Page, men nu er krigen ovre
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mega253800_002.jpg
 (Foto: MEGA)

De rige og berømte har tilsyneladende ikke helt de samme nabostridigheder som vi andre dødelige, og det er altså ikke højden på hækken eller lignende der får topstjerner op at toppes.

44-årige Robbie Williams har længe drømt om at anlægge en pool i kælderen i sit enorme Kensington-palæ, men naboen stak en kæp i hjulet på den våde ombygning.

Naboen er heller ingen "hr. hvem som helst": det er nemlig den legendariske rock-guitarist fra Led Zeppelin, Jimmy Page, der deler hegn med "Angels"-sangeren.

For seks år siden købte Williams palæet i det vestlige London til lidt over 145 millioner kroner med en klar intention om at bygge en indendørs pool og et fitnesscenter i den fredede bygning.

Problemet er imidlertid, at 74- årige Page frygter, at byggearbejdet vil gøre skade på dekorationen af hans endnu mere specielle og fredede domicil, der kan ses på billedet nedenfor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_1176307a.jpg
 Foto: Mega

Pages palæ, der tilfældigvis ligger ved siden af Williams'. Foto: MEGA

Page påstår også, at han selv kun spiller akustisk guitar i huset for ikke at ødelægge de sarte mosaikker og friser.

Stridigheden mellem de to musik-naboer har efterhånden stået på i fem år, men nu er der altså kommet en afklaring fra myndighederne i sagen.

Og Robbie har vundet!

Det skriver Daily Mail.

Han har fået en betinget tilladelse til at bygge, fordi konstruktionsarbejdet ifølge byrådet ”ikke kommer til at gøre skade på boligforholdene hos de omkringboende naboer”.

Der er dog lige et par enkelte forbehold, som musikeren og "X Factor"-dommeren skal følge.

Tilladelsen er nemlig kun givet, hvis der på et senere tidspunkt bliver afholdt et specielt møde mellem de to parter.

Og Led Zeppelin-guitaristen skal derudover have tilladelse til at monitorere alle vibrationer og bevægelser på grunden i løbet af konstruktionen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rexfeatures_9893887t.jpg
 Foto: MEGA

Led Zeppelin-musikeren har tabt nabostriden. Foto: MEGA

Han er sågar blevet lovet at kunne få alarmer på telefonen, hvis der skulle opstå det mindste – og byrådet har således magt til at stoppe alt byggearbejdet i Robbie Williams 46-værelsers hjem uden varsel.

Jimmy Page, der købte sin rødstensvilla i 1972, vil dog ifølge en talsmand med glæde mødes med pop-stjernenaboen når byggeriet skal til at begynde. Alt i mens kan Robbie Williams gemme sig i sit andet hjem i Malibu, mens byggeriet står på.

Sponsoreret indhold