Så langt er Khloé i graviditeten
Det er ikke mere end en uge siden, at Khloé Kardashian endelig bekræftede sin graviditet.
Det skete efter flere måneders spekulationer.
Nu afslører hun så, hvor langt hun er i graviditeten. Og noget tyder på, at vi allerede tidligt i det nye år kan forvente en Kardashian-familieforøgelse.
Khloé Kardashian er nemlig hele seks måneder henne i graviditeten. Hvilket betyder, at hendes terminsdato er lige i slutningen af marts.
Det afslørede hun forleden på Twitter.
Her spurgte en fan nemlig, hvor langt henne realitystjernen var, og her svarede Khloé hurtigt.
- I næste uge er jeg seks måneder henne, skrev Khloé.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Da Khloé i sidste uge annoncerede sin graviditet, var det også på de sociale medier. Her lagde hun nemlig et billede op af sin voksende babybule på Instagram.
- Min største drøm er gået i opfyldelse! VI skal have en baby, skrev den 33-årige stjerne på sin Instagram-profil.
Khloé Kardashian har tidligere været gift med Lamar Odom, men de blev skilt i 2016. De nåede aldrig at få børn.
- Jeg har ventet og undret mig, men Gud havde hele tiden en plan. Han vidste, hvad Han gjorde. Jeg blev simpelthen nødt til at stole på Ham og være tålmodig, skrev Khloé Kardashian også til billedet.
Derefter sendte hun en stor tak til kæresten Tristan Thompson, der nu skal være far til hendes barn.
- Til tider kan jeg slet ikke tro, at vores kærlighed har skabt liv. Tristan, tak for, at du elsker mig, som du gør! Tak, fordi du behandler mig som en dronning! Tak, fordi du får mig til at føle mig smuk altid! Tristan, mest af alt, tak, fordi du før mig til MOR! Du har gjort denne oplevelse mere magisk, end jeg kunne have forestillet mig! Jeg vil aldrig glemme, hvor vidunderlig du har været mod mig i denne tid! Tak, fordi du gør mig så glad, min elskede, lyder roserne til den vordende fader.
Artiklen fortsætter efter billedet
Khloé Kardashians mor, Kris Jenner, er ovenud lykkelig for den kommende familieforøgelse.
Det skrev hun på Instagram i sidste uge. Dagen efter, at Khloé havde afsløret sin babynyhed.
- Gud er så god. Jeg er mere end spændt. Hvilken velsignelse, skrev Kris til et repost af det billede, som Khloé lagde på Instagram den 21. december.
Kris Jenner kan i øvrigt glæde sig over, at Khloés kommende barn ikke er det eneste barnebarn, der kommer til verden i 2018.
Kim Kardashian og Kanye West venter nemlig deres tredje barn, der forventes at komme til verden tidligt i det nye år. Kim og Kanyes tredje barn kommer til verden ved hjælp af en rugemor.
Familiens yngste medlem, Kylie Jenner, venter også sit første barn i det nye.
Dermed kan Kris Jenner altså byde tre nye børnebørn velkommen til verden i 2018. Hun er dermed bedstemor til hele ni børnebørn.
Du kan se flere billeder af Khloé Kardashian i galleriet herunder