Hollywood30. juli 2018

Scott Disick får sit eget realityprogram

"Keeping Up With the Kardashians"-stjernen får snart sit eget TV-program
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21.33969826.jpg
 (Foto: All Over Press)

Realityshowet "Keeping Up With the Kardashians" gjorde Scott Disick, 35, verdenskendt, og nu er den famøse festabe klar til at indtage skærmen med sit eget program.

I "Keeping Up With the Kardashians" dannede Disick størstedelen af tiden par med Kourtney Kardashian, og deres turbulente forhold var nok guf for seertallene.

Men nu danner Disick og Kardashian ikke længere par, men det betyder ikke, at Lord Disick, som han kalder sig selv, ikke har skærmtække.

Realitystjernen afslørede for nylig, at han har sit eget realityshow i støbeskeen.

- Det kommer nok næste år, og det handler kort sagt om mig, der gør ting, jeg er interesseret i, hvilket er at købe og sælge ejendomme, fortæller Disick til amerikanske People.

Disick, der sammen med Kourtney Kardashian har børnene Mason på otte, Penelope på seks og Reign på tre, har længe arbejdet med ejendomsinvesteringer, men det er ikke noget, han har flaget med.

- Jeg tror, det bliver cool, at folk kan se noget, der er en smule anderledes, og det er cool for mig, for det er noget, jeg brænder for, forklarer han over for People.

Tilbage i april lagde Scott Disick et kæmpebeløb for en villa i Los Angeles-forstaden Hidden Hills.

Han betalte næsten 20 millioner kroner for en villa på hele 464 kvadratmeter.

Det skrev TMZ.

Villaen har fem soveværelser og seks badeværelser.

Der er altså både plads til at børnene Mason, Penelope og Reign kan få hver deres værelse, men også at teenagekæresten Sofia Richie kan få plads at boltre sig på.

Californiens varme vejr kan nydes i haven, hvor der både er pool og vandfald.

Huset er bygget i 1973, og TMZ spekulerer i, om den nyerhvervede bolig skal være en del af Scott Disicks nye TV-program, hvor han skal "flippe huse". Programmet går ud på at Scott opkøber huse, renoverer dem, og sælger dem igen med en god profit.

Med den nye bolig i Hidden Hills kommer Scott til at bo ekstremt tæt på sin ekssvigermor, Kris Jenner.

Kris Jenner købte nemlig også en bolig i Hidden Hills tilbage i december. Den betalte hun 62 millioner kroner for.

Sponsoreret indhold