
Selena Gomez og Benny Blanco skal giftes

Det måtte ske!
Selena Gomez og Benny Blanco skal giftes.
Den 36-årige producer har i hvert fald været på knæ for at stille den verdensberømte sangerinde og skuespiller det helt store spørgsmål.
Det afslører Selena Gomez i et opslag på Instagram.
- For evigt begynder nu, skriver hun til en række billeder, hvorpå hun viser ringen og frieret, der fandt sted under en romantisk picnic, frem.
Siden de i december sidste år offentliggjorde deres forhold har Selena Gomez ikke været bleg for at dele ud af deres kærlighed på de sociale medier - og den amerikansk fødte skuespillerinde har benyttet hver en lejlighed til at rose kæresten til skyerne.
Derfor der har vist ikke hersket tvivl om, at den kendte producer på et tidspunkt ville se sig om efter en diamantring.
Se opslaget herunder:
Parret mødte for første gang hinanden helt tilbage i 2015 under indspilningerne til sangerindens album "Revival".
Men det var altså først otte år senere, at der opstod sød musik mellem dem.
Selena Gomez har som bekendt tidligere dannet par med den canadiske sanger Justin Bieber.
Forholdet var en hvirvelvind af op- og nedture for parret, der ad flere omgange gik fra hinanden og fandt sammen igen.
I 2018 blev Justin Bieber med Hailey Baldwin, nu Mrs. Bieber, og i august i år blev de forældre til en lille dreng.

