Shakira bliver drillet med selfie-billede
Der var kærlige drillerier i luften, da fodboldstjernen Gerard Piqué, der til dagligt spiller i storklubben F.C. Barcelona, torsdag afslørede sin kone, sangerinden Shakira, i at bruge lidt for lang tid på en selfie.
Det skriver E! News, efter at den colombianske sangerinde tilsyneladende kæmpede med at få taget den perfekte selfie.
- Hun prøver at tage et foto. Jeg har allerede ventet her i bilen i en halv time på, at hun tager et billede, kan man blandt andet høre fodboldstjernen sige på en video, som sangerinden har delt på det sociale medie Instagram.
Samtidig kan man på videoen se, hvordan Shakira kæmper med vinden for ikke at få sit hår i ansigtet. Da den 39-årige "Hips Don't Lie"-sangerinde indser, at hun bliver filmet, reagerer hun dog med godt humør.
- Gør ikke grin med mig, siger stjernen grinende.
Men Shakira endte da også med at få taget en selfie, som hun var tilfreds med. I hvert fald har sangerinden på Instagram udover videoen fra episoden også slået et billede af sig selv op.
Shakira afslører: Det skal min søn hedde
Til den sjove video på Instagram skriver Shakira:
- Hvad vi piger er nødt til at gå igennem for at få en selfie.
Shakira dømt som tyv
Se episoden her:
Og Shakiras selfie her: