Kanye West afslører: Stadig venner med Caitlyn Jenner
Selvom der er opstået splid mellem Cailtyn Jenner, 68, og Kim Kardashian, 37, så er Kanye West, 41, stadig på venskabelig fod med sin hustrus eks-stedfar.
Det afslører rapperen selv på sin Twitter-profil, hvor han har offentliggjort en nylig SMS-korrespondance mellem ham selv og Jenner.
Artiklen fortsætter under billedet.
I SMS-korrespondancen fremgår det, at Kanye West har sendt et udvalg af sin Yeezy-kollektion i gave til Caitlyn Jenner og hendes kæreste Sophia Hutchins.
- Sophia elskede det første sæt, som dit team sendte og gik totalt i Yeezy, da hun skulle rejse i dag. Vi elsker dine looks. Tak igen, skriver Caitlyn Jenner i en SMS til Kanye West.
- Så sejt. Det var så lidt, svarer Kanye West til Caitlyn Jenner.
Kanye Wests far har kræft
SMS-korrespondancen står i skærende kontrast til den rungende stilhed, der har hersket mellem Kris Jenner og Kardashian-søstrene på den ene side og Caitlyn Jenner på den anden side.
Den iskolde luft opstod, da Caitlyn Jenner udgav sin selvbiografi "The secrets of my life", hvor hun både sviner Kris Jenner og Kardashian-søstrenes far, Robert Kardashian, til.
- Jeg har læst den, og det eneste søde, hun har at sige, er, at jeg var god socialt ved en fest på et tidspunkt. Intet giver mening. Alt hun skriver om mig er opdigtet. Hvorfor skal alting være: "Kris er sådan en bitch og et røvhul", har Kris tidligere fortalt i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians".
Kanye West lancerer bizar reklame med nøgne Kim Kardashian-kloner
Også Kim Kardashian har tidligere fortalt, hvor skuffet hun er over sin eks-stedfar.
- Jeg har altid haft Caitlyns ryg. Hun er en løgner. Hun er ikke en god person, sagde Kim tilbage i 2017 i et afsnit af "Keeping Up With the Kardashians".